|
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
| 78 | Lørdag, 21. august | Povoa de Vazim | Povoa de Vazim | 0 |
| Bjarne tager afsted først på formiddagen, men vi beslutter at blive fordi Gitte har lidt maveproblemer, så vi udnævner i fællesskab dagen til "rigtig store afslapper dag" og laver "aldrig en skid". (jeg savnede dog aftensmaden!!!) | ||||
|
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
| 79 | Søndag, 22. august | Povoa de Vazim | Aveiro | 49 |
| Nu har vi altså fået nok af Povoa de Vazim.
Efter at have ligget her siden sidste lørdag (i sidste uge), er det med at komme afsted
for ikke at vi skal gro fast til bunden. Vi har planlagt at tage til
Aveiro som ligger cirka 45 sømil længere sydpå og står ud af havnen
allerede kl. 7.30 da vi bare ville "dalre" derned af i den fart som sejlene og
vinden vil tillade det. Vi satte genakeren alene uden storsejl og med en
fart af 4 -5 knob gled vi langsomt mod Aviero, hvor vi ankom ved 16 tiden. I Aveiro er der egentlig ikke nogen havn. Man sejler lidt op af en flod og et par sømil længere inde kommer der et par dækmoler hvor man kan ankre op bag ved, så man er i læ af strømmen som løber i floden og som kan være op til 8 knob, ved tidevand og efter regnskyl. Så slemt var det nu ikke i dag da vi anduvede og vi kom da også nemt på plads og fik lagt vores anker ud. Da solen stadig var højt på himmelen, blev der slappet af i cockpittet, indtil der pludselig blev råbt "allo" og en mega stor speedbåd kommer op på siden af os. Når der med store bogstaver står "POLICIA CIVIL" på siden og jeg ligger og soler mine blege baller, er det bare med at få et par bukser på i en fart og tage i mod fortøjningen som de rækker over til os. Vi inviterer dem ombord, men næ nej, hvis de bare lige må se bådens papirer og vores pas. Begge dele bliver rakt over til dem og da de ser at der står Dinamarca på passet, breder der sig et smil på deres ansigter og papirerne bliver udfyldt i en fart. Vi tror at de ikke kendte det danske flag og at de nu troede at de kunne gøre sig fortjent til deres løn ved at fange et par storsmuglere. Efter aftensmaden blev gummibåden rigget til og vi sejlede ind til den lille by, som lå i forbindelse med "havnen", hvor en is blev sat til livs, mens vi travede lidt rundt i byen. Da vi kom tilbage til båden havde vi fået "gæster" En nordmand som også sejler med langtursstander og som vi har snakket med et par gange, var kommet ind og havde lagt sig i nærheden af os. Vi fik hilst på hinanden, med da vi var trætte, blev det ikke til mere og vi sejlede over til Gi'vind, hvor bøgerne kom frem til det blev køjetid. |
||||
|
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
| 80 | Mandag, 23. august | Aveiro | Figuera Da Foz | 47 |
| Endnu en dag hvor solen står højt på
himmelen og temperaturen stiger til op over mastetoppen. Vi letter anker
ved 9.30 tiden og efter at vi var kommet ud af floden, satte vi igen
genakeren, koblede selvstyreren til og lod båden passe sig selv, mens vi
dasede i solen. Vi føler nu at vi er begyndt at få glæde af
Portugisernorden. De sidste par dage har vi haft jævn vind fra nord og
det passer fint bare at have genakeren oppe alene, det giver en behagelig
sejlads og der skal ikke trimmes og styres så meget. Man er vel blevet
doven og magelig. Dagens problem: Vores Tuborg øl er ved at slippe op (en venlig tanke sendes til Danny som kom med ekstra levering i Kielerkanalen). Vi har nu indført rationering og sat begrænsning på hvor mange der må konsumeres under sejlads og i havn. Vi er yderligere begyndt at prøvesmage de lokale dåsemærker for at finde en passende erstatning for de hjemlige produkter. Jeg vil dog lige berolige nervøse og bekymrede læsere med, at vi på ingen måde tørster og at vi i en krisesituation nok vil kunne finde en kasse eller to i bunden af skibet. (men der er meget langt ned og derfor noget besværligt) Vel ankommet til Figuera Da Foz runder vi molen og straks bliver vi anråbt af en herre i uniform, om at lægge til ved kontoret og anmelde os. Vi begynder nu at mærke at grebet om os er ved at stramme til og at vi ikke bare kan sejle rundt som det passer os. I hver havn skal vi nu op og vise pas og papirerne på båden, tidligere og næste havn bliver noteret, samt antallet om bord, skipper og ejer bliver også indført (Gitte er dog utilfreds over at det kun er mit navn der bliver skrevet ned, så hun ønsker at stå som skipper) men det med havnepenge er de ikke så nøjeregnende med, det kan man komme op og afregne senere. Den norske båd ankom et par timer senere og han fik samme tur i papirmøllen, inden han fik lov til at lægge sig over på en plads. Vi var klar til at gå en tur op i byen på jagt efter en restaurant. Mange hyggelige steder bliver studeret, men da det eneste Gitte ikke kan præstere af mad i båden er pizza er valget meget let. Stor bliver min skuffelse dog, jeg fik verdens allermest lille og flade calzone med en bundskraber af salat til. Gitte hyggede sig dog, hun havde meget mod normalen bestilt lasagne. |
||||
|
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
| 81 | Tirsdag, 24. august | Figuera Da Foz | Peniche | 69 |
|
Vi var tidligt oppe i dag, dels fordi vi ville sejle en lidt længere
distance og dels fordi vi gerne ville op og se det overdækkede marked der
er i byen. Vi havde læst at der var et stort grønttorv og allerede ved
8.30 tiden var vi på vej. Her var alt hvad en vegetar kunne begære og alle
varerne var friske og flotte. Mange af de grøntsager vi ser i
supermarkederne kan være triste og kedelige, men her var det friske varer,
så der blev købt ind til den store guldmedalje af frugt og grønt. Bare for at Gitte ikke skulle få abstinenser over at være på marked, måtte vi også lige runde de enkelte boder med tingeltangel, inden vi vendte tilbage til båden og gjorde klar til afgang. Havnekontoret blev rundet og 28 euro (AV) skiftede pung, i samme forbindelse så vi at "Malott" havde været her dagen før. Der er begyndt at tegne sig et mønster i vinden. Det starter med vindstille om morgenen og når solen begynder at vise sig på himmelen, kommer der et kvarter med kraftig vind. Derefter forsvinder vinden og først op af formiddagen kommer den tilbage. Ved middagstid begynder det så at blæse og så øger den støt hele dagen til hård vind. Når solen så begynder at gå ned, begynder vinden også at lægge sig og ved midnat er det igen vindstille. Vi startede optimistisk med at sætte genakeren, men måtte erkende at det måske var en smule i overkanten af hvad Gi'vind kunne bære hvis hun selv skulle stå for sejladsen, så den blev byttet ud med et storsejl og fok. Dette var hun også utilfreds med, så hun puttede forsejlet ind i læ af storen og lod det stå og blafre, så vi til sidst måtte give os og rulle det ind. Nu gik det bedre og på storen alene gik det så afsted mod Peniche. Helt i følge planen, øgede vinden i løbet af dagen og da vi et par gange havde lagt os på tværs i søen, mente vi at det var tid til at rebe storsejlet. Da vinden rundede 13 sek/m blev Gi'vind afløst og jeg måtte overtage styringen. Nu var bølgerne blevet til mere end "krusninger" og da den vinden passerede 16 sek/m, blev vi enige om at det var tilstrækkeligt, for nu surfede vi ned af bølger på 6 -8 meter og når farten passerede 10 -12 knob, rystede det over hele skibet. Vi nåede da også og slå Gi'vinds fartrekord med halvanden knob. Den gamle rekord var fra Gedser til Kiel og på 12,1 og i dag var vi oppe på 13.6 knob og det kun for et rebet storsejl. Det var rart da vi rundede pynten og kom lidt i bølgelæ, men nu kom næste problem - havnemanøvren. Inde i havnen blæste det 13 sek/m og der var ikke nogen pladser ledige og at ligge uden på en anden med vinden ind på siden tiltalte os heller ikke. I den modsatte ende af havnen var der ankerbøjer og da der var et par som så meget forladte ud, blev det enstemmigt vedtaget at der skulle vi ligge. At fange en ankerbøje i 13 sek/m var måske noget vi skulle have trænet lidt mere inden vi tog hjemmefra, for mens jeg forsøgte at holde Gi'vind stille op mod vinden, lå Gitte med rø... øh rumpen i vejret og med hele overkroppen ud over skibssiden, for at fange øjet i bøjen, mens vi forsøgte at kommunikerer med hinanden. Vi fik da hægtet os fast og bagefter fik vi forstærkninger på ved hjælp af gummibåden. Vejret var ikke til andet end at pakke sig godt ned i kahytten og finde en DVD film frem. Hvilket for øvrigt er nr. 3 på turen. |
||||
|
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
| 82 | Onsdag, 25. august | Peniche | Cascais | 52 |
| Jeg har i dag haft mit livs fedeste sejlads. Vi startede fra Peniche allerede ved ni tiden, for da vi stak hovederne op om morgenen, lød det som om vi lå ved en byggeplads. Rundt om os blev der banket pæle ned og da der samtidigt lugtede af brændt losseplads, besluttede vi os for at tage videre. Vi ville gerne være blevet en dag for at slappe af efter i går, men dette her var en tand for meget. Ude af havnen kom genakeren op igen, men jo længere væk vi kom fra land jo mere vind kom der også. Genakeren blev byttet ud med storsejl og så blev der eksperimenteret lidt med at spile forsejlet. Nu kom der fin balance i Gi'vind, så hun overtog styringen, mens vi andre lå og dasede i solen og i rask fart gik det mod Cascais lige uden for Lissabon. Igen i dag holdt vinden sig til planen og ved middagstid var den igen oppe omkring de 13 sek/m.
|
||||
|
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
| 83 | Torsdag, 26. august | Cascais | Cascais | 0 |
| Når man intet laver, ødelægger man heller
ikke noget. Det var vores motto i dag. Nu havde vi været ude og sejle i
to dage med meget hård vind og krøllet en 30 mm bøjle så nu måtte det
været tid til at slappe lidt af. (Vi har ikke råd til alle de bøjler)
Vi har taget det lidt med ro og plejet vores hoveder efter den irske kaffe
i går. Vi sagde farvel til "Donna" da de gik ud for at prøve
at komme videre nord på, vel vidende at vi nok så dem igen, da vinden
stadig holder sig til planen. Vi lagde os godt til rette på fordækket og
så på kapsejlads ude på vandet og ellers bare nød at være til. Dagens problem: Hvem skal bevæge sig hen over det brandvarme dæk og ned i køleskabet efter 2 af de dagsrationerede kolde øl. Gitte mener at jeg har drukket alle mine og prøver derfor på at sælge "sine" øl for skyhøje priser til mig, mens jeg mener at hun ikke har flere øl tilbage. Hen på eftermiddagen kom "Donna" tilbage. De havde sejlet 10 sømil ud for at finde ud af at der stadig er store bølger og vind fra nordvest, for at sejle 10 sømil ind igen. De kunne da bare have spurgt os!!! Nå - vi havde snakket om det, men de ville alligevel prøve at gøre forsøget, men måtte konstatere at det altså blæste for meget. Sidst på eftermiddagen, mens vi lå og så på kapsejladsen, så vi pludselig en Albin Delta med dansk flag, der blandede sig med de store 60 fods både. Det var "Malott" som lige ville vise hvor stærkt en dansk båd kan sejle. Vi fik kaldt ham over VHF'en og i en fart fik han lagt kursen om og kom ind og fik smidt ankeret. Før vi fik budt på et glas rødvin sprang både Stig og Bjarne i vandet og svømmede over til Gi'vind, mens Finn (70 år) fornuftigt nok ventede til han blev hentet i gummibåden. Stig var meget interesseret i at høre om hvordan vejret var derude og så måtte Bjarne skuffe ham med at det var så slemt at selv hans selvstyrer ikke kunne holde kursen og at bølgerne var meget store. Stig og Finn lånte gummibåden ind til land for at få noget at spise, mens vi tog os en stille aften i båden. Bjarne var træt efter en lang sejlads så han ville også tidligt i køjen. |
||||
|
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
| 84 | Fredag, 27. august | Cascais | Lissabon | 10 |
| Nu må vi til at tage os sammen for at det ikke
skal gå op i hat og briller alt sammen. Vi havde en computer der skulle
afleveres til reparation i Lissabon og "Donna" ville undersøge
om det var muligt at lægge båden op til der var mere tid til at sejle
den hjem. Derfor blev alle ankerne hevet op og danskerkolonien satte kursen mod Lissabon og Alcantara havnen, som vi havde fået anbefalet. På vej mod Lissabon mødte vi "Towanda" som var på vej til Cascais med deres gæster for at holde grill aften. Havnen i Alcantara var fin, men der var læ og vindstille og derfor drønende varmt. Efter en hurtig ankomst øl på "Malott", var det med at komme op til havnekontoret og bestilt en taxi. Vi fik havnefogden, som kunne engelsk, til at ringe til computerfirmaet og forklare vores problem og bagefter fik vi en seddel som vi bare skulle aflevere til taxichaufføren, hvor der stod hvor vi skulle hen. Se det var jo fin service !!!Taxichaufføren syntes at han lige skulle vise os lidt af Lissabon, godt nok skulle vi langt men alligevel. Efter 25 minutters kørsel stod hans taxameter alligevel kun på 6 euro, og vi bad ham derfor vente. Computeren blev undersøgt og indskrevet på sygehus. Doktoren kommer først på mandag. Ud i taxaen igen og retur. Den samlede pris for 2 x kørsel, plus ventetid var 12 euro. Han fik 15 euro for en hel times arbejde, hvilket er cirka 100 kr. Vi var jo udgået for øl, så nu synes selv jeg at der måtte handles ind. Stig fra Donna ville gerne med, så vi begav os mod nærmeste supermarked ca. 5 minutter fra havnen. Efter en længere omvej fandt vi dog Minimarkedet. Indkøbsvognene blev fyldt, også med lidt mad. Det kan være slemt at handle ind i Danmark, men denne forretning slog alle olympiske rekorder. Folk tonsede rundt i vild forvirring med deres indkøbsvogne, ingen af dem kendte til ensrettet kørebaner i et supermarked, der var en unge som skreg så meget at jeg begyndte at spekulere over om de var ved at slagte hende. De 6 kasser var selvfølgelig kun halvt bemandet så det tog en evighed at slippe ud. Nu kan det jo være lidt svært at slæbe 4 kasser øl, 10 liter vand, 5 liter sodavand og så lidt mad, men denne gang tilsmilede heldet os. Lige uden for var en taxaholdeplads. Held ??? Næh - havnen - nej tak det er for tæt på!!!!. Der stod vi så. Vi havde en lille kuffertvogn og fik stablet det hele fint herpå og trillede så afsted. Endelig kom en taxa og vi forklarede hvor vi skulle hen, si si. Efter 10 minutters kørsel og forgæves forsøg på at forklare ham at det var forkert retning han kørte i, indvilgede han i at vende om. Nåh - si, si, Marina - af sted igen. 10 minutter senere bad vi om at komme ud, denne gang var vi tæt på. Nemlig på modsatte side af havnen. Hans omsætning var reddet! 6 euro. For os var det en billig rundvisning af Lissabon. Efter aftensmad i hver vores både, holdt vi skippermøde på Gi'vind, hvor det blev enstemmigt vedtaget at vi havde set rigeligt af Lissabon og at vi derfor ville sejle tilbage til Cascais i morgen og ligge for anker. "Donna" havde ikke kunne få plads til at lægge båden op i Lissabon og må nu søge en anden løsning. |
||||
|
|
|