uge 19

19. uge

Dag	Dato	Fra	Til	Distance
127	Lørdag, den 9. oktober	Funchal	Funchal
Da vi var klar til at køre efter hele morgenmenageriet, lå der en besked i receptionen om at vores grill var kommet, så det første vi gjorde var at køre ned til havnekontoret. Til vores store skuffelse, viste det sig at de kun havde kvitteringen og at vi skulle hente pakken på posthuset. Afsted igen og ned til posthuset, men her var der selvfølgelig lukket. Surt show ! Vi havde konstateret at vi nu er ved at mangle sol på kroppen, da vi jo ikke har været ude at sejle i flere uger og at vi er ved at ligne de andre turister og det kan vi jo selvfølgelig ikke have siddende på os. I dag skinnede solen fra en skyfri himmel, så vi mente at det måtte være den perfekte dag til at frekventere en "badeanstalt". Vi syntes at det var lige lovligt langt at køre til Calheta igen, så derfor blev det til et af disse swimmingpools med havvand og en helv..... masse beton rundt om. Madeira har jo som nævnt ikke nogle strande og har derfor disse "beach club" som man så, for en formue, kan få lov til at ligge og slikke solskin i. Vi indskrev os som gæster og blev lænset for 8 euro pr. snude, men så kunne vi også ligge og slikke solskin hele dagen, det vil sige - vi kunne ligge og sole os i en halv time, for så kom skyerne og så kan det nok være at vi følte os lidt fjollede. Vi holdt dog ud i en times tid, for at se om solen ikke skulle komme tilbage, mens vi tog et par dukkerter. Men til sidst slap vores tålmodighed op og vi trak os tilbage i god ro og orden til vores lejlighed. Lige over på den anden side af gaden ved vores lejlighed, ligger der en stor park og hele eftermiddagen har der kørt biler forbi. De har truttet og dyttet og vi måtte selvfølgelig undersøge, hvad der foregik. Vi gik derfor en tur i parken og det viste sig at alle brudepar der er blevet gift, kommer forbi denne park for at få taget bryllupsbillederne her. Det er åbenbart en hel familie udflugt, for hele selskabet var også med og den ene kortege efter den anden kom kørende, alt imens de alle trutter og dytter. Det var ikke bare billeder, men også videofilm der blev taget og brudeparret blev instrueret og hvis det ikke blev godt første gang, ja - så måtte det tages om. Vi rundede Gi'vind inden vi vendte tilbage til lejligheden, for at se hvad der var blevet udført i løbet af dagen.

Dag	Dato	Fra	Til	Distance
128	Søndag, den 10. oktober	Funchal	Funchal
Nu gik den ikke længere. Jeg havde bestemt mig for at udnytte at Gi'vind stod på land og så få poleret fribordet. Vi havde fået nogle gule striber af at sejle i de hollandske kanaler og jeg havde lovet mig selv, at få dem poleret af ved først kommende lejlighed. Men i denne varme havde jeg ikke fået taget mig sammen til at få gjort noget ved det og nu skulle det altså være. Nu er det jo sådan at vi langturssejlere må arbejde om søndagen, så vi rigtigt kan mærke hvor godt vi har det de 6 andre dage. Årsagen til at vi må arbejde om søndagen er også at så kan vi få arbejdsro og at der så er god plads på værftet og at stilladset er ledigt. Stillads og stillads er nu så meget sagt. Jeg var ikke sikker på at arbejdstilsynet ville have godkendt det, men det var der og nu var det ledigt. Det er nu ikke det samme, at polere båd hernede, som det er derhjemme. For det første er det en underlig fornemmelse at polere i korte bukser. Det giver ikke den rigtige fornemmelse når man ikke skal arbejde for at holde varmen, men at man tvært i mod skal passe på ikke at overophede. At der heller ikke er nogen der kommer og forstyrrer hele tiden og skal snakke og til sidst er der heller ikke noget ved at drikke en velfortjent bajer, når man ikke kan stå og beundre sit arbejde sammen med andre. Men jeg måtte samtidig konstaterer at det går meget hurtigere at polerer hernede, det tog kun een dag. Jo - Vi langturssejlere har det hårdt !!!!!!! Gitte havde fået bilen og var kørt ud for at lede efter et sted hvor man kan købe gas. Her på Madeira er dette ikke noget som man bare gør. Svaret et det samme alle steder, samtlige siger at de ikke har den type gas men at man kan få det lige rundt om hjørnet eller oppe ved brandstationen og når man har været hele byen rundt 5 gange og er blevet henvist til den første butik, som man startede ved, giver men op. Aftenen gik med ren afslapning i badekaret for at pleje min "lange" arme.

Dag

Dato

Fra

Til

Distance

129

Mandag, den 11. oktober

Funchal

I dag var problemløserdag.
Vi havde en masse små opgaver som skulle løses.
Første opgave var at få hentet vores grill, som Charlot havde bestilt for os. Kursen blev lagt mod posthuset og ad en masse ensrettede gader (næsten som en labyrint) fandt vi så frem til det. (Man er vel blevet magelig nu hvor vi har bil, hvorfor gå, når man kan køre en omvej på 5 km.) Næste problem var en parkeringsplads, no problemo. Man sætter Gitte af, kører byen rundt to gange og tager Gitte op igen, inklusiv pakke. Enkelt.
Næste opgave er, at få overført nogle penge til os og her må Sydbank så ind i billedet. Vi kontakter vores bankrådgiver, Ingelise, på Damhustorvet, for at få nogle instrukser, som går på Western union.
Tilbage på posthuset får vi forklaret at western unions gebyr vil koste os omkring 1500 kr. for at få overført pengene igennem dem. Da vi har sundet os lidt, takker vi pænt nej tak og vil prøve at finde ud af noget andet. Hjernerne bliver lagt i blød og vi kommer frem til at det må hedde noget med internet og netbank, swiftkode, IBAN nummer og kontonummer. Her er jeg så røget helt af og må overlade det til Gitte.
Det problem bøvler Gitte så med en times tid og så skulle det være løst. (Nu får vi at se, for vi får garanteret ikke vores båd, før regningen er betalt.

Det er nu rigtigt gået op for os, hvor vigtigt det er at have kontaktpersoner derhjemme. Der er så mange små opgaver, som kan blive til meget store problemer, hvis de skal løses ude fra den store verden. Det er en utrolig stor hjælp, at man kan sende en e-mail og så vide at der er nogle der tager sig af problemerne i den anden ende.
EN STOR TAK TIL ALLE DER HJÆLPER OS DERHJEMME, SÅ VI KAN SIDDE HER OG NYDE TILVÆRELSEN. I ER UUNDVÆRLIGE.

Vi runder endnu en gang havnen og kikker til Gi'vind. Hun er nu igen begyndt at få form som et skib og Rafael smiler over hele femøren. Han har haft billeder med af de arbejder, som han har lavet tidligere og han er tydelig stolt af dem. Vi må da begge indrømme at det er meget flot arbejde som han laver og vi er nu sikre på, at det nok skal blive et flot resultat, når Gi'vind er færdig.

Vi kører en tur over på den anden side af øen, hvor vi havde hørt at der skulle være endnu flottere. Vi er nu ikke så imponerede, nok er der færre huse, men der er stadig huse over alt. Madeira er simpelthen overbefolket, så vi fortrækker op i bjergene, hvor man kan få lidt natur og høre stilheden. Vi kører godt nok forkert, men ender på toppen af Madeira. Vi havde set på kortet at det højeste punkt på Madeira er på 1850 meter, men da vi kommer derop finder vi ud at der er et punkt der er på 1861 meter og da der er "kun" er 2,8 km på gå ben derhen, mener vi at det kan vi nok klare. Vi har været så fornuftige at tage gummisko og strømper med og en bluse hvis det skulle blive koldt. Vi pakker den lille rygsæk med "proviant" og begynder så opstigningen. Da vi har gået 2/3 af vejen, kan vi godt se at det er noget længere end vi havde beregnet og da terrænet går både op og ned, skal vi også beregne at vi skal tilbage igen. Vi beslutter at vende om og efter at have skyllet halsen, starter vi så hjemturen. På vej tilbage begynder skyerne at vælte ind over os og og efter få minutter kan vi kun se 50 meter frem. Nu er vi glade for at vi ikke fortsatte og det var da også med stor lettelse da vi igen fik parkeringspladsen i syne.

Vi besluttede os for at hvis vejret var bedre i morgen ville vi forsøge igen.

Dag

Dato

Fra

Til

Distance

130

Tirsdag, den 12. oktober

Funchal

Vi har et problem! Vi kan ikke finde noget gas nogen steder. Det er ikke fordi at vi mangler gassen, men vi vil gerne hele tiden have den tomme byttet, så vi er sikre på at vi altid har en i reserve. Vi fik at vide at der ved siden af brandstationen, skulle ligge et gas depot (meget praktisk !!!) og der kunne vi få fyldt gasflasken. Men - men - men - det går ikke som præsten prædiker - nej nej den kan vi ikke fylde, prøv på Shell stationen. MIN BARE !

Vi lod gas være gas og tog i stedet på udflugt.

Vi ville prøve at "bestige" toppen af Madeira fra den anden side i dag. Bevæbnet med alt til faget hørende = sko, strømper, varm trøje, joggingbukser, rygsæk, mad, drikke, både vand, øl og juice, lommelygter, kameraer og tusind andre ting (Jeg var ved at gå i knæ, da jeg fik rygsækken på ryggen)
var vi klar. Jeg havde Gitte mistænkt for også at have smuglet håndvasken med.

Vejret så ikke for godt ud, men vi håbede lidt på, at det ville klare op. (Håb er skattefrit)
De første 500 meter gik meget fint, der gik det nedad, men så begyndte det at gå opad og ad meget små stier, som blev smallere og smallere. Vi endte til sidst med at gå på bjergryggene der ikke var mere end 1 meter brede og med over hundrede meter ned på hver side.
Vi måtte desværre give op endnu en gang, da det tågede fuldstændigt til så vi til sidst ikke kunne se 20 meter frem. Man mister lidt af oplevelsen, når man ikke kan se noget som helst rundt omkring sig og man bare går og glor lige ind i en gang grå suppe. Så vi vendte om, og ved den nærmeste "rasteplads", en 5 meter bred bjergryg med afgrund på begge sider, indtog vi vores frokost, inden vi startede hjemturen tilbage til bilen.

Inden vi kørte retur til vores "luksuslejlighed" rundede vi lige havnen og så til Gi'vind. Derefter gik vi på besøg hos René og besætning på "Sørine".

Dag	Dato	Fra	Til	Distance
131	Onsdag, den 13. oktober	Funchal	Funchal
Regnvejr - det kan da ikke være regnvejr. Men jo den er god nok, regnen siler langsom ned og vejret så meget trist ud, så den planlagte levadawalk blev aflyst. Regnmasserne på Madeira bliver afledt via levadaer, og langs disse er der gangstier gennem skove, dale, bjerge og byer, men når det regner er der meget vand der løber ad levadaen og så er vi ikke sikre på at det er til at gå der. Gitte tildeler sig selv en computerdag, så jeg køre i båden og får foretaget hovedoprydning i kistebænkene. Alt blev hevet ud af bænkene, for derefter at blive sat ordentlig på plads. Man er tilbøjelig til bare at smide tingene ned oven i alt det andet, så en kraftig oprydning var påkrævet. Håndværkerne var fortsat i fuld sving og håbede på at kunne nå at blive færdige til fredag aften. Aftenen stod på logbogsskrivning. Nu hvor der er ved at være tjek på diverse ting kunne jeg endelig igen koncentrere mig lidt om at få skrevet i logbogen.

Dag

Dato

Fra

Til

Distance

132

Torsdag, den 14. oktober

Funchal

Vi sover efterhånden længere og længere om morgenen, så vi nåede først ned på havnen lidt i 12. Vi forhørte os om mulighed for plads i havnen, såfremt vi kunne komme i vandet i morgen. Men desværre - alt optaget. Vejret er trist og det blæser en del, så tanken om at ligge uden for havnen tiltaler os bestemt ikke.
Håndværkerne er nu færdige med ydersiden af båden og for at få lidt at lave samt for at være sikker på at det er den korrekte maling som bruges, maler jeg så selv de steder hvor bunden har været repareret.

Gitte besluttede at hive alt ud af samtlige bænke og skabe i salonen, uden omtanke for at det nu er totalt umuligt at komme frem og tilbage i Gi'vind. Efter et par time er alt dog kommet på plads igen. Støvet har lagt sig alle steder, så selv jeg kan se at hele båden skal have den helt store omgang når håndværkerne er færdige.

Aftenen står igen i logbogens tegn, hvilket virkelig kræver sin mand når der ikke rigtig har været skrevet noget i 14 dage. Det hjælper dog lidt at Gitte dagligt har skrevet stikord, så det er til at huske hvad vi har lavet de forskellige dage. Det har så til gengæld den fordel, at så oplever man turen to gange.

Dag	Dato	Fra	Til	Distance
133	Fredag, 15. oktober	Funchal	Funchal
Endnu engang bliver havnekontoret rundet. Stadig ingen plads i havnen og nej - bogen er heller ikke kommet. Vi tuller lidt rundt i byen og på havnen for at få dagen til at gå. Om aftenen begiver vi os ned til en restaurant hvor bordene står i små skibe, med vand under kølen. Hele restauranten er bygget op omkring det skib der var med i Beatles-filmen "The Beatles" og som blandt andet har været ejet af Donnavan. Vi måtte selvfølgelig besøge sådanne et skib, med alle de berømtheder fra vores ungdom og da der samtidig er levende musik, gjorde det sagen til en selvfølge. Det er rart igen at få fornemmelsen af at være på vand. Vi får et par glas øl mens vi sidder og nyder musikken. Da regningen skal betales giver jeg tjeneren en seddel og han venter meget længe med at finde byttepenge frem. Jeg venter lige så længe. Til sidst må han så give sig og begynder at finde de allermindste mønter frem. Tilbagebetalingen kunne være klaret med 3 mønter, men nu står jeg lige pludselig med 15 småmønter. Egentlig fortjente han slet ikke at få noget, men modet svigter mig dog til sidst og jeg lægger pænt drikkepengene til ham. Men nu går jeg og ærgre mig over at jeg overhoved gav ham nogle.