21. uge

Dag

Dato Fra Til Distance
141

Lørdag den 23.oktober

mod Graciosa mod Graciosa 130
Jeg overtager vagten efter Gitte klokken 22.30. Vi beslutter at prøve om der er vind nok og efter at have sat sejlene, stopper vi motoren. De to andre både gør det samme og vi ligger og prøver at vride lidt fart af den smule vind der er.
Klokken 02.30 må vi give op og efter en kort konference over VHF'en, bliver motorerne startet endnu en gang. Vi har på dette tidspunkt kun sejlet 89 sømil og vi kan godt se at det vil have lange udsigter, hvis vi fortsætter med den fart. Vi må desværre fortsætte hele natten og det meste af formiddagen for motor, for vandet er spejlblankt. Det er utroligt at opleve Atlanterhavet på den måde, når man også har set det fra den lidt hårdere side, som vi gjorde på vej fra Portugal til Porto Santo.
Hver gang der kommer lidt krusninger på overfladen, håber vi at der nu er lidt vind på vej og håbefuldt sætter vi sejl, kun for at tage dem ned igen og fortsætte for motor.
Første klokken 19.30 kommer der så meget vind at vi nu kan holde en fart der er accepttabel og den holder så til gengæld resten af turen.
Det har været en ganske hyggelig tur, for vi har haft skyfri himmel på hele turen og på grund af den lave fart, har det også været dejligt varmt og vi får indhentet noget af den brune farve som er forsvundet mens vi har opholdt os på Madeira. (inde på posthuset)
Når vi tager disse lidt længere ture, har vi svært ved at finde ind i en rytme, for der er ingen af os der kan sove rigtigt de første par nætter (jeg er måske lidt mere "sovedyr" end Gitte er) og når vi er ved at komme ind i rytmen - er vi ved at være i havn.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
142 Søndag, den 24. oktober mod Graciosa Graciosa 85
Det begyndte at lysne ved 7.30 tiden og vinden var nu øget til 8 -9 sek/m på halvvind og vi skød en rigtig god fart. Vi havde været lidt dovne i går og kun rullet genakeren ind uden at tage den ned. Vi regnede med at vi nok skulle bruge den i løbet af natten, hvis vinden løjede og så var det meget nemmere blot at rulle den ud igen, i stedet for at skulle til at rigge den til i mørke. Nu havde vinden i stedet øget og jeg var begyndt at blive lidt urolig for om den kunne holde sig sammenrullet, for jeg var ikke meget for at vi skulle til at slås med den i mørket. Mens vi sad og drak morgenkaffen og så solen stige langsomt op på himmelen, begyndte den pludselig at blafre i toppen og så kan det nok være at vi begge to fik travlt med at få den bjerget og puttet ned i posen.
Det viste sig ikke at være et sekund for tidligt, for efter en halv time mere, måtte vi så også i gang men at rebe storsejlet.
Vi ankom til Graciosa, som er den nordøstligste at Kanarie øerne, klokken 11 efter 48 timer og med en gennemsnitsfart på 5,7 knob. Det var egentlig vores plan at ankre op i en af de bugte som er på øen, men da det blæste ret kraftigt, blev planerne ændret og vi gik direkte ind i havnen.
"Octopus" ankom 2 timer senere og efter at vi havde fået dem godt fortøjet, fik vi bindebajer hos os. 
"Gangmaker" var sakket lidt bagud og da vi senere snakkede med ham over VHF'en, havde han besluttet sig for at lægge sig ude i bugten.
Efter et par lange dage til søs, syntes vi at vi fortjente en lille middagslur, så efter et hurtigt bad, røg vi på hoved ind i agterkøjen hvor vi sov indtil solen begyndte at bage på cockpittet og der blev mindst 40 grader i agterkahytten.
Graciosa er en rigtig hyggelig og meget lille by og vi aftalte at vi sammen med Octopus ville spise oppe på torvet. "Byen" kan ikke beskrives, den skal ses. 50 hvide huse, alle med blå eller grønne vinduer og kun sand i gaderne, ingen asfalt - det er meget specielt.
At spise på restauranten var også en speciel oplevelse. Vi var syv personer og da vi alle havde bestilt, ventede vi i ti minutter. Så kom den første ret til en af os og derefter kom retterne efterhånden som kokken blev færdig med dem. Så da de første var færdige med at spise, havde andre ikke fået deres mad endnu. Det blev en langvarig forestilling, men det var utroligt hyggeligt. 

 

Dag

Dato Fra  Til Distance
143

Mandag, den 25 oktober

Graciosa Graciosa 0

Det vi havde set af byen i går, måtte studeres lidt nærmere, så vi begav os ud på dagens travetur. 
Jeg har aldrig været i Mexico, men jeg er sikker på at det ville se sådan ud. Små hvide lave huse og det at der ikke var asfalt på gaderne, men kun sand, gjorde at vi hele tiden ventede at der rundt om næste hjørne ville stå et æsel, eller at der ville sidde en mand og sove under en stor sombrero. Det er en af de byer som man vil huske meget længe, fordi den er så meget anderledes.


Nu skal vi jo ikke gå og tro at det nu er begyndt at gå bedre, for da vi kommer tilbage til Gi'vind og vil til at skrive lidt om byen og lægge billeder ind til hjemmesiden, opdager vi at katastrofen endnu engang har ramt os. 
Da det ikke er Gi'vind der er sunket, kan det kun være Gitte's computer, som nissen er kravlet ind i, for den er bare gået totalt i udu. Vi er nu ved at være så hærdede, at det ikke kan røre os længere (næsten) og efter at Gitte har rodet (og opgivet) med det et par timer, lader vi som om at vi ikke har opdaget det. 
Vinden har lagt sig i løbet af dagen og vi bestemmer os for at vi vil ud og ligge for anker. Kort tid efter følger  "Octopus" med ud til "Gangmaker" og der bliver aftalt at der skal være beachparty på stranden i aften. 

Hollændere griller på en helt anden måde end vi gør. 
For det første bruger de ingen grill !!!! De samler nogle sten i en rundkreds og der hælder de så grillkul ned i og når de så er klar, lægger de en rist over og så kan festen begynde.
Vi plejer at grille 2 bøffer og varme noget brød og så er den potte ude. Hollænderne griller først nogle små pølser og spiser dem, så griller de noget andet og spiser det og sådan får de hele aftenen til at gå rundt om "grillen", for så til sidst at lægger noget brænde på og hygger sig ved bålet. Se - der kunne vi lære noget til vores tursejler ture!!!!!!!!!!

Vi måtte erkende at vi nok hørte til den ældre afdeling, for da klokken nærmede sig 02.00 var vi ved at være klar til agterkøjen og trak os derfor stille tilbage til Gi'vind, mens de andre fortsatte en time eller to endnu.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
144

Tirsdag, den 26 oktober

Graciosa, anker Graciosa, havn 1
Vi står sent op efter en hård nat, vi kan godt mærke at vi ikke er helt unge mere !!!!!!!
Efter en meget langsom morgen, med morgenkaffe og solbriller, kom vi langsomt til live igen. Vi bestemte os for at tage det meget stille og roligt og se hvad dagen bringer.
Vi har en computer der skal laves og Joost fra "gangmaker" har lovet at kikke forbi og det er nok bedst bare at vente til han kommer, uden at lave for meget. Således går hele formiddagen i solen med at slappe af, men ved 12- tiden bliver det alligevel for meget - 
der må ske noget.
Vi inviterer de andre både til en gåtur til det nærliggende "bjerg" på hele 172 meter og når det nu ligger der, må det også bestiges.
Det var nu ikke den store tilslutning der var fra de andre både, det var kun Marielte (Jet) og Dominic (Dom) fra "Octopus" der var i stand til at udføre en "bjergvandring på 172 meter" i højden og sammen begiver vi os afsted. Vi aser og maser os opad og det er ikke uden brok at vi når toppen, men da vi først er nået derop er udsigten også fantastisk. 
De 4 iskolde bajere som jeg havde slæbt hele vejen derop i vores bajertornyster gjorde stor lykke.
Efter flere timers vandring, gjorde det godt at komme tilbage til Gi'vind og få badebukserne på og hoppe i vandet. Vi må erkende at det er ved at blive lidt koldt, for nu er vandet helt nede på 22,8 grader og det er jo langt under hvad vi er vandt til, men vi bider det i os og hopper i alligevel.
Joost fra "Gangmaker" er gået i gang med at støbe fundament til et ankerspil på sin båd, så vi regner ikke med at han kommer forbi i dag og det bekymre Gitte en del.
Resten af eftermiddagen går men ren afslapning og der er også en del nattesøvn der skal indhentes, men pludselig er der en underlig stemning på ankerpladsen. Den ene båd efter den anden trækker sit anker op og sætter kurs mod havnen. Vi fornemmer der er noget i gærde og går ned og tjekker navtex´en, men der er ikke nogen advarsler.!!!!
Efter en time er der en tysker der kommer sejlende forbi og fortæller at vinden vil vende til sydvest og tage til i styrke.
Vi bestemmer til sidst at vi også vil sætte kursen ind i havnen, for at være på den sikre side, men da vi skal trække vores anker op, sætter vores ankerbøjeline sig fast mellem nogle klipper i bunden. Vi kæmper en halv times tid og må så til sidst give op og lade linen gå til bunds. Nu har Gitte reddet sig adskillige blå mærker på armene, for at forsøge at få den fri, men intet vil lykkes og så er der jo ikke andet end at lade den gå til bunds.
Vi havde ellers bestemt os for at vi skulle indvie vores nye gelændergrill, men nu hvor vi skulle i havn, vidste vi så ikke om vi kunne tillade os at bruge den. Men vi fik en plads langt fra de andre både så vi alligevel godt turde tænde den. Jeg gjorde et par enkelte småfejl, såsom for meget tændvæske, vindretningen, røg og nogle andre småting som jeg ikke vil nævne her, men stegen blev meget god og kartoffelskiverne var til at spise, (hvis man bare skrabede det sorte af) så det blev et helt fint måltid. Bedst som vi var færdige med at spise, kom der en stor fiskekutter ind og han ville gerne ligge på den plads, som vi havde lagt os på og som de flinke mennesker vi er, flyttede vi os da. (Vi var jo færdige med at spise) Vi flyttede over til alle de andre både og efter vi havde fået klaret båden op tørnede vi ind i agterkøjen.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
145

Onsdag, den 27 oktober

Graciosa Graciosa 0

Jeg har tabt mit hjerte til en anden pige.!!!!!

Vi fik fra morgenstunden besøg af en lille pige som hed Samantha. Hun fortalte at hun også var dansker og hun havde boet på Cypern.
Hendes far var dansker og hendes mor var fra England, men hun var dansker.
Hun havde en grandma der var død og hun engang havde reddet på en hunhest, (hoppe) men den var også død. Hun ville gerne have en hest og den skulle være hvid, men det skulle kun være en lille hest.
Hun snakkede en hel time og hun kunne bare blive ved med at fortælle, som hun havde en stor bunke hun skulle af med.
Hun smeltede godt nok vores hjerter.

Efter sådan en pragtfuld start på dagen, måtte vi så se at komme i gang.
Over middag kom Joost fra "Gangmaker" over for at se på Gitte's computer. Joost er til daglig EDB mand i Holland og efter et par timer, fik de ved fælles hjælp maskinen til at køre igen. Det var en noget glad Gitte, der fik sin EDB maskine tilbage igen.
Det er utroligt (og skræmmende) som man er blevet afhængig af sådan en maskine. Alle vores videofilm og billeder ligger på den og det er den som vi bruger til at holde kontakt til omverden med og når den så bryder ned, er det næsten som om at vi får navlestrengen skåret over. Tænk - hvad gjorde man dog i gamle dage !!!!!!!!!!!!!!!!
Vores hjemlige gast havde sendt en sms med besked om, at der selv i en lille flække som denne, skulle være en net-cafe. Vi tvivlede dog meget, for byen indeholder kun en meget lille bank, nogle restauranter og to små supermarkeder så at der så skulle være internet forbavsede os meget, men vi begyndte dog at lede efter den.
Ganske rigtigt - mellem restauranterne og i 4. baggård, fandtes der også en lille net-cafe med 4 skærme hvor det også var muligt at bringe sin egen computer med. Det gav jo en fin mulighed til at tjekke alle de mail som vi modtager hjemmefra (bliv endelig ved) efter at vi var sejlet fra Madeira.
Da Gitte's maskine nu var kommet i gang igen, måtte vi også se at få opdateret hjemmesiden og der blev skrevet flittigt hele  aftenen.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
146

Torsdag, den 28 oktober

Graciosa Puerto Calero 37
Vi må se at komme videre, for vi er begyndt at mangle mangle strøm og der er ikke strøm og vand på broerne.
Det har blæst meget i nat og det er meget tåget her til morgen. Vi venter med at tage afsted til det er klaret lidt og bruger i mellemtiden tiden til at gå på internet cafeen og få opdateret hjemmesiden.
Ved middagstid er det så klaret så meget op at vi kaster fortøjninger og sætter kursen mod Arrecife. Vi går nord om Lanzarote, med vinden og vi har en dejlig sejlads, med slæk på skøderne. Et par timer efter er vi fremme og vi går ind i en lille havn, som hedder Puerto Naos men vi kommer lige så hurtigt ud igen. Det er den mest dødsyge havn vi endnu har været i og vi er ikke et øjeblik i tvivl om at her vil vi ikke ligge. Vi fortsætter videre til den næste havn, cirka 10 sømil længere ned af kysten og ankommer til Puerto Calero ved 18 tiden. Det blev en længere sejlads end vi regnet med, men her er til gengæld meget hyggeligt og så kan vi få strøm og vand på.
Vi får anvist, ifølge havnefogeden, havnens allersidste plads. Der er ca. 450 pladser i haven og omkring 150 af dem er frie. Der står en hjælper på broen og vi får mast os ind. Pladsen er ca. 3,96 meter bred og Gi'vind er 3,95. Den ene side af pladsen er en betonmur og der er i sagens natur ikke plads til fendere. Der ville vi ikke ligge. Det lader sig så gøre at få en anden plads for enden af en ponton, og igen havde vi det sjovt med hjælper og bovpropel.
Resten af dagen og aftenen blev brugt til at slappe af i og skrive lidt til hjemmesiden.

 

Dag

Dato Fra Til Distance
147

Fredag, den 29 oktober

Puerto Calero Puerto Calero 0
Hvis der er nogen der tror at vi har opbrugt vores kvote af uheld, kan de godt tro om igen.
Da vi vågnede her til morgen, undrede vi os over at vi ikke ladede med mere end 1 -2 amp., hvor vi normalt plejer at lade med 15 - 20 amp. Vi har godt nok brugt meget strøm på sejladsen mellem Madeira og Graciosa, men vi sejlede jo også en del for motor og bagefter lå vi et par dage for anker og derefter uden strøm på i Graciosa, så der skulle ikke være meget tilbage på batterierne. Derfor undrede det os at vi ikke "suttede" mere i os til batterierne. Da vi, inden vi startede turen fra Hundige, installerede to nye ekstra batterier, fik jeg ikke tilsluttet dem ind over den måler vi har i el-panelet. Det har vi kunne leve med, men nu hvor vi har problemer, besluttede jeg at nu skulle det laves om. Vi havde fået oplyst at der her i havne var en bådbutik og derfor begav vi os i rask trav mod butikken, blot for at få en lang næse. LUKKET - ring hvis i skal bruge noget. (Sådan cirka på spansk)
Hen til en telefonboks og ringe nummeret op - No habla ingles - no comprendo ??????
Nu går den vilde jagt på reservedele i de næste 2 timer og vi ender med at finde en lille butik som lover at skaffe delene til klokken 15. 
En ting er at vi skal slås med så mange problemer, men det værste er faktisk at det er meget mere besværligt at få reservedele eller folk i tale. Man bruger utroligt meget tid på at lede efter de rette butikker eller at finde de folk som evt. kan hjælpe en.
Et lille held havde vi dog - her i havnen kunne vi koble os på det trådløse internet, hvilket Gitte benytter for at får kontakt med Kjøller Marine i København. Her får vi til gengæld alt den hjælp vi har brug for. Vi finder til sidst ud af at det er laderen der er brændt af og vi får alle de tips og fiduser som vi kan prøve.
Meget symptomatisk siger Kjøller, at nu har de solgt 1000 ladere i år uden problemer og hvorfor skal det så lige være jeres der går i stykker.
DET KUNNE VI OGSÅ GODT LIDE AT VIDE.
Endnu en gang bliver Gi'vind skilt ad og vi lægger så  kablerne om. Dette har ikke noget med laderen at gøre, men er kun for at vi kan se strømforbruget fra de nye batterier.
Dernæst er det så tid til at skille batteriladeren ad. Det viser sig, at det er nogle terminaler der er brændte i den og at det så giver nogle dårlige forbindelser.
Endnu engang bliver Kjøller kontaktet og de undskylder meget, men de kan ikke nå at få et nyt print sendt afsted i dag, men at det vil blive sendt mandag. (og så må vi jo se hvor mange uger, post er om at komme til Lanzarote).
Så må Ejvind Gearløs  i gang igen og han får da også held med at få den til at køre igen, men nu må vi se hvor længe det holder.
TAK TIL KJØLLER MARINE FOR DEN FINE SERVICE.
Så er hele dagen gået og jeg er totalt udbombet. Solen har skinnet fra en skyfri himmel, men jeg har slet ikke haft tid til at registrere det.
Gitte syntes at jeg har været meget dygtig i dag og inviterer mig derfor ud at spise på restaurant her i havnen. (Det kan være at det er derfor, der går så meget i stykker)