49. Uge 

Dag

 Dato Fra Til Distance

330

 Lørdag, den 30. april Almerimar Almerimar

0

UHA! så er der igen gået en uge og vi må til at skrive lidt om hvad vi har bedrevet. Lad mig sige det med samme, det er ikke så meget det er blevet til. Vi må nok indrømme at der er gået lidt ferie i den. 
Vi startede dagen med den sædvanlige morgenrumle, i ved - først tisse, så klø sig i håret og strække  sig, derefter morgenkaffe, vække Gitte, pottetræning med Tiki, kaffe i cockpittet, morgenbad og så skal der lægges planen for dagen. (Hårdt program ikke!!) Se - det er så det meste af formiddagen der ryger på den konto. Det eneste vi lige kunne nå, var at cykle over til bådforretningen og få købt noget mere sealer og få byttet gasflasken, inden klokken bliver over middag og så er det jo frokosttid.
Efter en god frokost er det jo meget svært at komme i gang og hvis man får bekæmpet trangen til at placere cockpitbænken på ryggen, er det tid til at få kikket lidt på vinduerne igen. Tiki lover at hun nok skal hjælpe mig med at seale vinduerne og det går da også fint indtil hun finder ud af at sealer tuben er enormt sjov at lege med. Det smager godt nok lidt grimt og det er heller ikke sjovt at få i pelsen, men når hun nu har lovet at hjælpe, gør hun sit bedste til at få vinduerne på plads.
Derefter skal båden renses for sealer og bagefter er det Tiki's tur. Hele showet slutter af med en gang bådvask og så er dagen arbejde forbi.
Tiki er stadig fuld af energi, så vi cykler over til stranden så hun kan få udnyttet sit gravetalent og få brugt den sidste energi.
Så er det tid til at begynde at tænke på aftensmad. Gitte har lovet mig en gourmetmiddag. Forret : hvidløgsbrød. Hovedret :panerede koteletter med kartoffelmostoppe og champignon sovs, dertil rødvin af mærket: karton-nøf du pap, og til dessert : is.   -  BØVS!
Og således gik så den dag.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

331

 Søndag, den 1. maj Almerimar Almerimar

0

Nu ved jeg hvorfor at jeg skulle have gourmetmiddag i går. Gitte har fundet ud af, at der er marked oppe på kajen i dag og dér må vi altså op. (Måske var det også fordi vi havde lyst til lidt god mad) Dette marked var lidt anderledes, for det var mere et loppemarked end de traditionelle "gedemarkeder" Mange af dem der havde boder, var "langtidsliggere" som havde noget de skulle af med. Bådudstyr, dynamoer, gamle gummibåde og en helt masse andet gammelt ragelse var til salg. Der var også lidt af alt det traditionelle tøjbutikker og souvenirting. 
Efter en time havde vi fundet ud af, at der ikke var noget som vi kunne bruge og vi vendte derfor tilbage til Gi'vind, hvor vi prajede Ole og Birgit og inviterede dem på en øl pause. 


Da vi havde drukket øl og sendt dem tilbage over "kanalen", var det tid til igen at være lidt flittig. 

Vinduerne fra i går skulle renses af for overflødig sealer og så skulle der poleres uden om. Ren hyggejob, mens solen bager ned fra en skyfri himmel.
Til sidst bliver det dog for varmt og da luften står stille inde imellem husene, bliver der holdt skippermøde ombord og der tages beslutning om at gøre gummibåden klar og fylde øltornysteret med kolde øller og lidt vand til Tiki, og så ellers sætte kursen mod ydermolen hvor der er lidt luft og en fin havudsigt.
På tilbagevejen runder vi lige de andre bassiner for at se om der skulle være ankommet nogle spændende elementer, som måske havde sneget sin ind i natten mulm og mørke og derved undgået vores skarpe opmærksomhed. Dette syntes ikke at være tilfældet, så kursen blev sat tilbage til Gi'vind.
Resten af dagen og aftenen blev brugt til hygge i cockpittet med bøger og computer.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

332

 Mandag, den 2. maj Almerimar Almerimar

0

I går var det den 1. maj, arbejdernes internationale kampdag. Spaniolerne har den helt fantastiske ordning at når denne dato falder på en søndag, - holder de fri om mandagen, hvilket jo virker ganske logisk, så alt er lukket i dag. 
Vi ombord på Gi'vind beslutter,  i sympati med de arbejdsramte, ikke at lave noget som helst med mindre det er strengt nødvendig. Tunge jobs, såsom at fylde køleskabet med øl, blev udført i går, så der skulle ikke være nogen undskyldninger for ikke at være solidariske og holde dagen fri. Dagen er derfor brugt til ikke at lave noget som helst andet end at sidde i skyggen og læse bøger. Gitte har givet computeren fri og selv lagt sig ud i solen. Selv frokosten blev udført med et minimum af energi og i bedste "fælledparken stil" blev resten af dagen brugt til at drikke kolde øller og læse.
Klokken 18 måtte vi dog til at tage os lidt sammen og hælde lidt koldt vand over kroppen og iføre os vores pæneste tøj, for vi var sammen med "La Vie" inviteret til sundowner på "Vildgåsen" klokken 19 , inden vi i samlet trop gik videre mod kineserrestauranten og en seks retters menu. Kim og Leif, to danskere som bor i området stødte til og så var vi et lille selskab. Ole og Vette fra "Nautilus" havde desværre måtte melde fra på grund af sygdom. Vette havde reddet sig en gang influenza, men de havde jo også lige været hjemme i Danmark og den slags kan være farligt når man ikke er vandt til kuldegrader.
Datoen havde fået ændret sig til den 3. inden vi var kommet tilbage til Gi'vind

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

333

 Tirsdag, den 3.maj Almerimar Almerimar

0
Dagen startede med at vinke farvel til "Vildgåsen" for de ville videre til Aguadulce. Vi mangler at provianter lidt, så vi regner først med at sejle videre i morgen. 
Først måtte vi lidt ud og se på omgivelserne, så endnu engang blev øltornyster pakket og cyklerne startet. Vi havde hørt at der lige uden for byen skulle være nogle saltsøer, hvor der også skulle være flamingoer. Vi startede turen ned langs stranden og Tiki sad i sin cykelkurv og nød udsigten. Da vi kom til vildtreservatet, blev vejen til grusstier og det synes Tiki knap så meget om, for nu rystede cykelkurven så meget at hun må have set tredobbelt og der gik da heller ikke mere end et kvarter før hun var køresyg. 
Det hjalp dog lidt da hun kom op og sidde på armen, for den var lidt mere affjedret. Det allerbedste var når man fik lov til at løbe ved siden af cyklerne og kunne løbe rigtigt stærkt. Nu trængte vi alle til en pause og til at få skyllet halsen og det er her at katastrofen sætter ind. 
Jeg må til min store forskrækkelse konstatere at JEG har glemt øltornysteret og vi kun har en kvart liter vand af Tiki's. Nu er det jo sådan at jeg ikke kunne drømme om at stjæle vandet og jeg ser mig selv kravlende ved kanten af en saltsø - med skeletter rundt omkring mig og  med tøjet hængende i laser - totalt udtørret - råbende på vand - øh øl, mens fatamorganaer af en bar danser ude i horisonten, indtil Gitte barmhjertigt vækker mig og foreslår  at vi da bare kører tilbage og finder en tapasbar inde i byen. Puha - jeg fik næsten koldsved på panden. Det viser sig desværre at det ikke er helt nemt at komme så tæt på flamingoerne at de er til at fotografere og selv om vi prøver at køre lidt rundt, kan vi ikke komme tættere på og til sidst må vi give op og vende om mod byen. Vi finder en tapasbar og jeg får skyllet mine hallucinationer væk. Ahhh - det gjorde godt.
Vi runder båden og sætter Tiki af, så hun kan sove lidt, for hun er både træt af alt det løberi og køresygen. 
Vi fortsætter videre ud mod den anden ende af byen og denne gang har jeg husket tornysteret. Vi kører ud af strandesplanaden, som er over 2 kilometer lang, men det sjove ved det er, at der ikke er andet end esplanaden. Stranden er ikke gjort klar til badegæster og på begge sider er der byggemodne grunde. Vi er overbeviste om, at det bliver et turistmekka om nogle år. Vi slutter turen rundt i byen og ser på golfbanen, som stort set kommer til at ligge midt inde i byen.

Så går turen til supermacadoen, hvor vi får provianteret til de næste par dage og da der også er billigt øl, ryger der, også her, et "par" kasser ned i indkøbsvognen. Det hele bliver transporteret ned til Gi'vind i indkøbsvognene og så er der bare tilbage at få det hele stuvet af vejen. Vi har hørt at det er meget dyrt og besværligt at proviantere på Balearerne (Mallorca, Ibiza og Menorca) så det er med at få fyldt depoterne op inden.
Jeg er ikke helt kommet mig over mit traume ved saltsøen, så Ib og Birgit kommer over til "fyraften" og holder os med selskab til en kold øl.
Så var det pludselig blevet spisetid og bagefter var det gåtid med Tiki.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

334

 Onsdag, den 4.maj Almerimar Aguadulce

19

Så er det igen til til at drage videre. Selv om Almerimar er en af de bedste havne vi har ligget i, er det tid til at komme videre. Men inden vi tager af sted, skal båden lige have et bad og tankene fyldes. Mens vi er i gang med dette kommer Kim forbi og han vil da gerne se båden indvendig. Kim har også sin båd - "True lover"  liggende i Hundige havn (verden er da lille) og er medlem af SKB. 
Efter at Kim er gået, får vi vasket færdigt og så skal vi lige over på "La Vie" og have en "på gensynsbajer" og udveksle telefonnumre. 
Klokken 14 er vi så klar til at slippe fortøjningerne og runde havnekontoret og her må man jo sige at det er en fornøjelse at betale havneafgift. 9 € om dagen incl. el, vand og 16% afgift og så er havnen noget af det mest hyggelige vi har ligget i. Det gjorde næsten ondt at sejle ud.
Uden for havnen var der ikke meget vind, men da solen skinnede fra en skyfri himmel, synes vi ikke at vi havde travlt med at komme ind i den næste havn og svede, så gennakeren blev sat og så dalrede vi stille og roligt med vinden mod Aguadulce, en tur på 19 sømil.
Vi ankom lidt over klokken 18 og blev modtaget af "Vildgåsen" som jo var kommet hertil i går. Aguadulce har i mange år været den havn som var foretrukket som vinterhavn af mange langturssejlere og som vi havde hørt så meget om. Jeg må indrømme at den skuffede fælt. Havnen var ikke så stor som jeg havde forstillet mig og det var begrænset hvad der var af gæstesejlere. Ud over "Vildgåsen" var der to andre danske både og vi fik hilst på den ene, som fortalte at den anden båd var til salg.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

335

 Torsdag, den 5. maj Aguadulce Aguadulce

0
Vi vågner til noget meget sjældent, nemlig regnvejr. Nu har solen skinnet fra en skyfri himmel i den sidste uge og så er det lige pludselig regnvejr. Efter så mange dage med fuld solskin er det faktisk rart med lidt gråvejr, selv om det kan lyde lidt underligt. Vi er langt bagefter med logbog og videofilm og en dag under dæk vil ikke være af vejen. Så efter morgenmaden, bliver computerne fundet frem og vi går i gang med at skrive. Det er åbenbart det der skal til, for aldrig så snart havde vi indstillet os på en hyggedag, før det klarede op og solen begyndte at skinne. Den slags klares med en fiks lille planændring og så hed det gåtur til byen i stedet for.
Vi er ved at løbe tør for dagligvare, såsom brød, salat og frugt, så vi sætter kursen mod et supermercado. Vi har også sat næsen op efter at få kylling til aften og i stedet for at begynde at tø nogle stykker op fra fryseren, må vi altså runde slagteren for indkøbet. Dette viser sig at skulle blive en lidt større opgave end ventet. Efter at have handlet i supermercadoen, blev slagteren så konsulteret. Nu er det ikke mest violer der lugter af i en spansk slagterbutik, så efter at Gitte havde stået i kø i 10 minutter måtte hun give op og overlade mig pladsen. NÅ - Ja, jeg glemte vist at fortælle at de kyllinger som man køber her er både med hoved og ben på og der kan såmen også sidde lidt af fjerpragten tilbage. MEN -  til gengæld er de også så friske at man næsten kan høre dem rende rundt og gok-gokke. Tanken om selv at skulle til at hugge hoved og ben af, fik Gitte til at foreslå at bøffer jo også smager godt ! Herregud, kyllingen var jo død, så det kunne vel ikke være så slemt. Så da det blev vores tur, blev "una pollo" bestilt og så tog han den største "kylling" jeg har set. Jeg tror nærmere at det var en gås vi fik, for ellers har den kylling levet et godt liv. Alle Gittes bekymringer om halshugning af dyret blev gjort til skamme, for slagteren rensede og parterede den inden den blev langet over disken. Vi havde regnet med en halv kylling til hver men vi måtte konstatere at der var til mindst 2 dage. 
Så var det tid til at frekventer en netcafe og få tjekket post, men da der var alt optaget og de også havde billige udenlands telefonbokse, var det jo en god lejlighed til at få ringet hjem og talt lidt med familien. Til sidst fik vi også tjekket posten og så var det tid til at finde tilbage til Gi'vind og få pakket alle varerne ud og sat "kyllingen" i ovnen, hvis den ellers kunne være der. Slutningen blev, at nu hvor den var delt i fire stykker så blev de to af dem blev gemt til i morgen.
Mens der breder sin en liflig duft af mad i kahytten, går vi i gang med at gennemse billeder til hjemmesiden, da der bliver banket på forpulpitten. "Vildgåsen" (nej - den var ikke sluppet ud af ovnen) Ove og Bodil ville lige sige på gensyn, for de havde planer om at sejle videre i morgen til Cartagena, hvor de skulle fejre Bodils fødselsdag.
Vi fik et glas rødvin mens vi snakkede om deres og vores planer.
Nu var klokken blevet temmelig mange og sulten plagede vores maver, men klokken var da også blevet næsten 22 inden vi kunne sætte tænderne i meget lækker og mør kylling.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

336

 Fredag, den 6. maj Aguadulce Aguadulce

0

Tiki trænger til at grave lidt, (hun elsker at grave for at finde "mus") så det må blive en stranddag.
Men Gi'vind trænger også til at blive vasket og tøjkurven er ved at være overfyldt. Vi laver en aftale med Tiki om, at vi bruger formiddagen til at ordne båd og så gå på stranden over middag. Vi starter med at give Gi'vind en ordentlig omgang både inde og ude og derefter er det tøjkurven der står for tur. Spande og baljer, sæbe, skyllemiddel og tøjklemmer fyger rundt på båden og pludselig er Gi'vind igen totalt kamufleret som tøjstativ. Kønt er det ikke, men  nødvendigt. Puha -  det var hårdt og da vi var færdige blev strandtasken pakket i en fart og kursen sat mod stranden.
Det første vi gør er at brede vores håndklæder ud og det første Tiki gør er at begynde at grave en masse sand - op på vores håndklæder. Når hun så en gang i mellem stikker hovedet op, totalt indsmurt i vådt sand, kan man se at at hun tænker: Hvor er livet dog dejligt! og så gør det ikke noget at vi sidder begravet i sand op til halsen. 
Luftens temperatur nærmer sig de 30 grader og vandet 19, og jeg fraviger mit princip om ikke at bade når det er under 20 grader. (husk lige på min ufrivillige badetur i den Engelske kanal) Tiki, tror jeg, har samme traumatiske erindring vedrørende ufrivillige badeturer.
Hun går konsekvent kun til vandkantet og er ikke til at lokke ud i vandet. Hvis man tager hende op og løfter hende ud over vandet går hun automatisk i gang med at lave svømmebevægelser, selv om der er en halv meter ned til vandoverfladen. 
Jeg tror at hendes dukkert i Gibraltar sidder lige så dybt i hende, som min dukkert i den Engelske kanal sidder i mig.

Efter at vi har opholdt os en eftermiddag ved stranden ligner hele området et bombekrater og Tiki er segnefærdig af at grave, så vi bestemmer os for at vende tilbage til Gi'vind, inden vi får et erstatningskrav om at reetablere området.

Vi har fået strenge ordre på, at hvis vi skal sejle om lørdagen skal vi afregne om fredagen og da vi har planlagt at sejle videre i morgen, bliver havnekontoret rundet efter at vi har været på Gi'vind og fået skylle sandet af os og ikke mindst af Tiki.
Dagens sidste opgave er at tilberede et par sundownere og sætte de to stykker kylling i ovnen.
Tiki ser vi ikke mere til, på nær lige da lugten af stegt kylling på vej ud af ovnen bliver for stærk.