54. Uge 

Dag

 Dato Fra Til Distance

365

 Lørdag, den 4. juni Porto Cristo Porto Cristo

0
Nå - så er der igen gået en uge og så skal vi jo til det igen. Ugebrevet ! Det kan godt være at det bliver lidt svært at skrive om hvad vi har lavet i ugens løb, for nu er varmen igen over os og så der ikke rigtigt energi til de helt store aktiviteter.
Dagen går med at lave ingenting og bare slappe af og sidde og se på trafikken ind og ud af havnen.
Ud på eftermiddagen får vi dog taget os lidt sammen og begiver os i samlet flok op på en netcafe og får tjekket post.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

366

 Søndag, den 5.juni Porto Cristo Porto Cristo

0
Så er det et år siden at vi forlod Hundige havn. Tænk at der allerede er gået et år !
Når man så sidder og tænker tilbage, kan det godt være svært at rumme alle de indtryk man har fået.  
Turen ned gennem den Engelske kanal som var lang og sej at komme igennem fordi vi stort set havde modvind hele vejen. 
Den frygtede tur over Biscayen, som gik smertefrit og uden problemer.
Videre ned langs Portugals kyst med alle Rias'erne, hvor vi første gang mærkede at vi nu var kommet rigtigt sydpå, men hvor portugisernorden lod vente på sig. 

Fra Lagos -  hvor vi rigtigt skulle prøve kræfter med Atlanterhavet -  fik vi en noget hård tur til Porto Santo, den ø som nok har været den mest positive oplevelse af de øer vi har været på. 
Derfra gik det videre til Madeira, hvor vi jo desværre fik et lidt længere ophold end først beregnet, men da vi så endelig kunne slippe fortøjningerne, satte vi kursen videre mod Canarie øerne, hvor vi blev hele vinteren og sejlede rundt mellem øerne. 
Da det igen var ved at være varmt i Middelhavet, var det så tid til at vi endnu en gang skulle prøve kræfter med Atlanterhavet og vi begav os ud på turens længste strækning, 615 sømil som blev tilbagelagt på 101 time, før vi igen var tilbage på Europas fastland. 
Fra Gibraltar, hvor vi fik Tiki, vores tredje besætningsmedlem ombord, gik det langs Spaniens sydkyst til det sydøstligste hjørne inden vi satte kursen direkte mod Balearerne.

Det har indtil nu været en lang tur med både godt og ondt, men bestemt med mange store oplevelser. Mange vil sikkert spørge om turen så har indfriet vores forventninger. Svaret er blandet, de fleste forventninger er indfriet men der har dog også været skuffelser. Vi synes at vi har været ramt af lidt flere uheld end gennemsnittet og vi havde nok, inden vi tog af sted, fået det indtryk at der var mange flere danskere som sejlede tilsvarende tur. Det er der åbenbart ikke! Eller også har vi bare ikke mødt dem. Ud over vores dejlige følgeskab med Bjarne og "Malott" har det været meget småt med at møde andre danske både med samme kurs som os.
Vi kan godt mærke at vi nu er ved at være mætte af alle de indtryk og vi taler da også om at korte turen af og gemme resten til en anden gang. Vi har endnu ikke bestemt os endeligt, men nu tager vi først til Menorca og så tager vi den endelige beslutning der, om vi skal sætte kursen nordpå og være hjemme i Danmark til efteråret. Vi må jo ikke glemme at "vi har en plan til vi laver en ny".

Vi fejrede dagen med at give Gi'vind den helt store tur gennem vaskemaskinen som tak for alle de mange gode oplevelser hun har givet os og som fødselsdagsgave fik hun også lidt polering.
Os selv fejrede vi med at gå ud og spise om aftenen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

367

 Mandag, den 6. juni Porto Cristo Cala Gat

15
Da vi max må ligge her en uge, er det tid til at komme videre inden vi bliver smidt ud. Inden afgang var vi lige en smut oppe i byen og da vi kom tilbage er der fuld virvar bag ved Gi'vind. En tysker (igen!) havde ikke taget sig i agt for bovlinerne og han hang godt og grundigt fast i vores line. "Om vi ikke lige kunne slippe vores fortøjning" 
Nu var det måske ikke lige det jeg havde allermest lyst til, for med ham hængende på hækken og med 6 - 8 sek/m lige ind i rumpen, kunne jeg godt se hvad resultatet ville blive. Nemlig at vi i løbet af et splitsekund ville hænge oppe på molen. Mange kræfter og en halv time senere var det lykkedes at få ham fri og da vi skal til at rette vores egne fortøjninger igen, opdager Gitte at "nogen", inden vi kom, havde sluppet nabo bådens bovline så båden nu lå og bankede imod molen. Netop det jeg havde frygtet. Naboen var der ikke selv, men Gitte sørgede for at bringe fortøjningerne i orden så der ikke skete mere med skibet. Samtidig var vi taknemlige over at vi selv var nået tilbage til Gi'vind, inden "nogen" også havde sluppet vores bovline for at hjælpe den uheldige sejler løs. Vi havde en meget emsig franskmand liggende på vores bagbord side, som nok burde have været havnefoged, i stedet for sejler. 
Klokken er nu ved at være mange og vi skulle gerne nå at have fyldt diesel på inden de lukker klokken 13. Vi slipper fortøjningerne og sejler ind og fylder tanken og derefter går det så videre op langs kysten. Vi havde ikke bestemt os for hvor vi ville hen, før vi havde  set hvordan vinden var uden for havnen og da det viser sig at den er lige imod bliver det ikke så lang en tur. Vi søger ind under kysten og finder en ankervig der giver god læ for vind og bølger og kaster anker  i læ af høje bjerge.
Vi bruger resten af dagen til at ligge og sole og bade. Det er måske lige på sin plads at nævne at temperaturen er omkring de 30 grader i skyggen og vandets temperatur er ved at snige sig op på 23 grader, så det begynder at knibe med afkølingen når man springer i vandet.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

368

 Tirsdag, den 7. juni Cala Gat Cala Formentor

16
Efter en rolig nat med vindstille, starter dagen med at vælte ud af køjen og direkte i havet til en morgendukkert. Herligt !
Vi giver os god tid inden vi fortsætter mod Pollensa på nordøst spidsen af Mallorca.
Vi har stadig vinden lige i mod så det bliver en lang dag på bidevind, inden vi stopper i Cala Formentor, nogle få mil inden Pollensa for at overnatte i endnu en ankervig.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

369

 Onsdag, den 8. juni Cala Formentor Puerto de Pollensa

4
Fra Cala Formentor går turen ind til Puerto de Pollensa. Vi har fået sendt en pakke fra Furuno i Danmark til posthuset i Pollensa som vi skal have hentet.
Vi går en tur op i byen for at finde posthuset. Her bliver vi mødt at en meget lidt imødekommende postmand, som overhoved ikke er til at få nogen hjælp fra. Da Gitte viser ham sedlen med adressen på posthuset, kan han dog lige overkomme at fortælle at det er det forkerte posthus og så vil han ikke fortælle mere. Gitte spørger venligt om han vil forsøge at ringe til det "rigtige" posthus, "No" svarer han bare og klapper totalt i - ingen hjælp af hente.
I stedet får vi hjælp på turistinformationskontoret ( !!!! ) Dette herlige sted med det herlige navn, ringer lidt rundt og vi får en meget fin service. Hun oplyser at vores pakke befinder sig på et andet posthus 7 kilometer inde i landet. Vi lærte hermed at der er noget som hedder Pollensa og noget andet som hedder Puerto de Pollensa. Vi befinder os desværre i Puerto de Pollensa, 7 kilometer fra pakken og  posthuset lukkede ti minutter efter, så vi måtte pænt vente til i morgen. Vi vendte slukøret tilbage til Gi'vind, endnu en dårlig erfaring rigere vedrørende det udenlandske postvæsen.
Mens vi sidder og slapper af i cockpittet ser vi pludselig en 45 fods motorbåd komme drivende ind i mod os. " Det går galt - rigtigt galt" siger jeg til Gitte. Fendere på i en fart i hækken og så ellers prøve at tage fra. 
Føreren prøver forgæves at få motoren i gear og da det endelig lykkedes er det med fuld skrue baglæns og lige ind mod nogle af de andre både. Det skal nok gå rigtigt galt og det gjorde det også. Først fuld knald baglæns ind i siden af en båd og da han har fumlet lidt med gearet kommer den i frem og så styrer han lige mod os. 

Vi bliver dog reddet af nabobådens bovline som bremser båden, men det knager fælt i naboens fortøjningsklamper, men vi klarer endnu engang frisag og kan holde ham væk og undgå skader. Men nu hænger han så på vores og naboens bovliner og da han endnu engang prøver at gå frem er det med det resultat at hans ror griber fat i bovlinen og er ved at trække nabobåden med ind i siden på os. Mens Gitte tonser rundt med fendere alle vegne, prøver jeg at holde ham væk så der ikke sker noget med vores hæk. Jeg tror vist nok jeg kom til at tale med meget store bogstaver da han forsøger at skubbe sin 45 fods motorbåd på 15 tons ud igen ved hjælp af vores FLAGSTANG. Jamen -  for helvede.....
Til sidst får vi verfet ham væk og ind til kajen et par pladser længere henne. Uden så meget som et undskyld eller tak for hjælpen forsvinder han ind i en bil og siden har vi ikke set noget ham. 
Det er nu godt nok lidt underligt, at det hele tiden er vores båd de sigter på. Man siger ganske vist, at hvis du ikke kan undgå at lave skader - så sigt på den billigste båd - MEN SÅ LILLE ER GI'VIND ALTSÅ HELLER IKKE. Der er andre både der er mindre end vores.
Mens vi går og retter fortøjningerne efter dagens havneshow, opdager vi at ankeret ikke er helt på plads  i holderen. Da vi forsøger at rette det sætter kæden sig fast og springer sikringen til ankerspillet, så vi må lade ankeret hænge til vi får en ny sikring. Et uheld kommer sjældent alene, for mens vi roder med ankerspillet opdager vi at ledningen til landstrømmen lugter brændt. Det viser sig at stikket ikke har været sat helt i eller også er der kommet vand ind i stikket når vi har vasket båd. Vi har heldigvis et andet stik på en anden ledning, så efter lidt elektrikerarbejde er der så 220 volt ombord igen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

370

 Torsdag, den 9. juni Puerto de Pollensa Puerto de Pollensa

0

Dagens opgave består i at få hentet pakken i Pollensa (ikke Puerto !) Vi vælger den nemme løsning og tager en taxa efter at vi har studeret bustiderne. 
Nu havde den flinke dame på turistinformationskontoret (eller det hedder måske - turistinformationskontorpersonalet ( fedt ikke !!!!)) jo ringet i går og fundet ud af at vores pakke helt sikkert var på postkontoret, så mens Gitte ventede i taxaen gik jeg ind på posthuset for lige at klare den lille sag i et snuptag. Men "ingen pakke" sagde postdamen, "kom igen i morgen". Jeg forsøger at forklare at jeg vidste at pakken skulle være der, men lige meget hjalp det. Jeg opgav og gik ud og hentede forstærkning i  taxaen. Vi betalte taxaen og gik ind på posthuset igen. Vi holdt stædigt på at der skulle være en pakke og skrev samtlige oplysninger om vores navne og bådens navn på en seddel og at pakken skulle være sendt med U.P.S. En anden dame kommer forbi - "åh  U.P.S. pakken, den er her! " Hun lod os forstå, at de havde gjort os en tjeneste ved at modtage en pakke fra U.P.S  og opbevare den til vi kom og derfor skulle vi betale 5€ for at få den udleveret, hvilket svarede til at pakken blev sendt fra et sted i Spanien. Men der var ingen undskyldning at hente fra postdamen som havde nægtet at der var en pakke. 
Nu gjaldt det så om at finde en taxa så vi kunne komme tilbage til havnen, men byen virkede helt død. Hvorfor er der aldrig en taxa når man skal bruge en? I vores søgen kom vi forbi busstoppestedet og en venlig dame fortalte at bussen ville komme om 5 minutter. Vi droppede derfor taxaen og tog bussen i stedet.
Da vi kom tilbage til Puerto de Pollensa, holdt vi pitstop incl. frokost inden vi gik ned på Gi'vind. Restauranten var næsten fyldt, men det giver stof til eftertanke, når man konstaterer at halvdelen af gæsterne hele tiden sidder og taler i mobiltelefon - det er uhyggeligt som vores verden er blevet stresset og at man ikke engang under sig selv en halv time fri fra mobiltelefonen.
Efter frokosten var det blevet for varmt til at lave noget, så vi  pakkede strandtasken og lagde os ned på den nærmeste strand.
 
Varmen er over os og vandet er ved at nå de 25 grader her inde i bugten og selv Tiki går frivilligt i vandet, men kors hvor ser hun pudsig ud når hun er våd. Det er ikke meget hund der gemmer sig under den sorte pels.

Vel tilbage på Gi'vind bliver antennen til navtex´en udskiftet så vi igen kan få friske vejrmeldinger! 
Selv om klokken er ved at være over 18 er temperaturen stadig faretruende høj og da Tiki tog sig en middagslur, tog vi gummibåden ud af havnen i håb om at vandet skulle være lidt koldere der. Det var nu ikke den store temperatur forskel der var, men vi fik os da en dukkert alligevel.
Dagen sidste opgave var at forsøge at skaffe en ny sikring til ankeret. Det er ikke nemt når det drejer sig om en 100 amp. sikring. Værftet på havnen lovede at bestille en ny til i morgen, men det bekymrede mig at han bare tog sikringen og smed den ned i en skuffe.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

371

 Fredag, den 10 juni Puerto de Pollensa Puerto de Pollensa

0
Tiki har i løbet af natten dekoreret salonen. Måske synes hun at det ser godt ud med 200 m toiletpapir viklet rundt om bordbenet, men vi deler nu ikke helt hendes smag hvad det angår. Men hun synes at det er enormt sjovt når man i nattens mulm og mørke kan snige sig ud på toilettet og tage fat i toiletrullen og så ellers løbe salonen rundt to gange mens rullen hænger og flapre i holderen.
Efter oprydning tager Gitte fat på vasketøjet, nu hvor vi har adgang til vand, og jeg begiver mig endnu engang over på værftet for at se om jeg kan få en ny sikring til ankeret. Det var lykkedes dem efter lang tid at fremtrylle en sikring som næsten ligner den vi mangler og i mangel af bedre bliver denne indkøbt for medens 18€. Så nu kan vi igen ligge for anker.
Det er straks værre med vores Navtex, vi modtager fortsat ikke nogle signaler selv om vi nu har skiftet antennen og det bekymre mig en del for nu er jeg ved at løbe tør for ideer om hvad der så kan være i vejen.

I løbet af dagen er varmen blevet næsten uudholdelig, selv vandtemperaturen er på "kanten af for varmt", så vi begiver os endnu engang til stranden for at få en svalende dukkert men det svalende er "så som så", men det er da trods alt bedre end at "koge" i båden.

Resten af dagen stå i hjemmesidens tegn.