57. Uge 

Dag

 Dato Fra Til Distance
386 Lørdag, den 25. juni Arenal D'en Castell Cala Fornells

16
Nå - det her går ikke. Selv om der er så dejligt at vi godt kunne blive her resten af sommeren, må vi se at komme videre. Så efter den nu obligatoriske morgendukkert, gør vi klar og hiver ankeret op og sejler langsomt videre op langs kysten.
Vinden tiltager stødt og roligt i løbet af dagen, så da vi runder pynten til Cala Fornells, som er en af de større byer her på Menorca, blæser det omkring 10 s/m. Ikke just den perfekte vind at lægge til i, i en ubeskyttet havn. Vind eller ej, så trænger vi igen til at få ladet batterierne,  men da vi runder molen råber  havnefogeden, at der ikke er flere ledige pladser men at vi kan få en bøje. Da det jo er strøm vi mangler hjælper en bøje jo ikke ret meget, så vi går over i den anden side af calaen og forsøger at lægge anker. Der må hele 4 forsøg til før vi var sikre på at det har fat og at vi vil blive liggende. Strøm er ved at være et stort problem her ombord og vi kan godt se at vi mangler en solcelle eller to til at holde batterierne i live. Jeg troede at vi nok kunne klare os med at køre med motoren engang i mellem, men med fryseren kørende i døgndrift, for bare at holde fem- ti minusgrader, er forbruget noget højere end først antaget. Ok - med en temperatur på 40 grader i kistebænken kæmper fryseren også en ulige kamp for at holde os forsynet med  lidt madvarer, så vi er fri for at skulle ud og handle hver dag og det er jo lidt nemmere når man ligger for anker. Vi forsøger at hutle os igennem med motoren og generatoren i forening.
Selv om det blæser kraftigt, er vinden stadig brændende varm. Vi kaster os direkte fra skyggen og ud i vandet til en dejlig svalende dukkert i 27 grader "koldt" vand.  JA - det er rigtigt - 27 grader varmt vand herinde i calaen hvor vandet står stille. Det er lige før at man skolder sig, når man hopper i !!!!
Vi flytter tidspunktet for aftensmaden til efter solnedgang for det er ikke så spændende at stå og grille ved en tændt grill, når bøfferne næsten bliver forkullede af at ligge i solen. Allright - allright, så er det heller ikke varmere, men tro mig - vi sveder.           

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
387 Søndag, den 26. juni Cala Fornells Puerto Cala Fornells

0,5
Uf, batterispændingen er faldet til 11,8 v, så som noget af det første må vi starte motoren. Efter morgendukkerten blev vi enige om at flytte Gi'vind over til den anden side af calaen og kaste anker uden for havnen og så tage dinghyen ind og forhøre os om mulighederne for en plads. Da vi nærmer os havnen ser vi en tysker som er på vej ind og vi følger trop. Utrolig heldig, for der er lige 2 pladser ledige. Så efter en halv times tid sutter batterierne strøm i sig til den store guldmedalje.
Al den aktivitet har udmattet mig, så mens jeg snupper en halv time på den ene side, besigtiger Gitte byen. Det er så utroligt varmt at vi ingen energi har, så dagen bliver brugt på ingenting at lave og bare holde sig i skyggen. Sidst på eftermiddagen bliver havnekontoret rundet for at betale havnepenge, 40 € men så er det også incl. vand og strøm.
Tyskeren, som vi ligger ved siden af, sejler i en Dehler 41 CWS,  så vi får en lang snak om Dehlers gode både og hvad der er måske er mindre godt og hvilke reparationer vi har haft på båden og der kan vi jo snakke med.

Selve havnen har ikke noget at byde på, andet end vand og strøm til os. Pontonen som vi ligger ved er meget urolig bl.a. pga. turbådene.

Sidst på dagen kommer en udlejningsbåd på 45 fod ind i havnen med en ung dame ved rattet. Det er jo i sig selv et sjældent syn og det kræver lidt opmærksomhed. De får anvist en plads ovre på den modsatte bro og havnefogeden står parat til at hjælpe. Den unge dame forsøger at bakse båden ind på pladsen, men har slet ikke styrefart nok og det ender da også med at hun driver ind over bovlinerne og så er aftenens show i gang. Alle omkring hende råber hvad hun skal gøre og den stakkels dame bliver mere og mere forvirret og til sidst er hun helt opgivende så en af mændene må tage over, tillægningen volder dog også ham lige så meget besvær, men det lykkedes dog til sidst at få båden på plads. Jeg er sikker på at den stakkels kvindelige skippers selvtillid kan ligge på et meget lille sted.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
388 Mandag, den 27. juni Puerto Cala Fornells Cala Pregonda

10
Det er hårdt at være langturssejler, for vi må undvære vores obligatoriske morgendukkert i dag. Temperaturen er allerede fra morgenstunden over 30 grader og vandet inde i havnen er bestemt ikke til at bade i. Vi må "nøjes" med en kold dusch fra bruseren i cockpittet, som for øvrigt heller ikke er særligt koldt, da temperaturen i kistebænkene, hvor vandtankene ligger, jo er omkring 40 grader.
Jo - vi har skam mange problemer.
Havneshow igen. Udlejningsbåden skal til at forlade havnen og med fornyet selvtillid sætter den unge dame sig ved rattet. Besætningen slipper fortøjningerne og den unge dame giver gas og lægger roret helt til bagbord og sejler direkte ind i en bovline og denne gang godt og grundigt. Bovlinen må være kommet rundt om skruen, for der skal en dykker til for at klare situationen. Efter en god times tid er den endelig fri og havnefogeden i en dinghy trækker herefter udlejningsbåden helt ud af havnen, man får faktisk den opfattelse at han mener at det nok er det mest sikre. Det var så dagens havneshow. Troede vi ! En halv time senere er der endnu en udlejningsbåd der skal af sted. Han kommer fint ud fra sin plads, men da han prøver at dreje stævnen op mod vinden, begynder den at drive og gæt så hvorhen ? Selvfølgelig lige mod Gi'vind. Nu troede vi lige at vi slap, men næ nej. Dehler både må have en tiltrækningskraft, for to minutter efter hang han på vores og tyskerens bovliner. Nu kender vi snart rutinen med at slække på linen, skubbe båden væk og så få strammet op i en fart inden vi driver ind i molen. Denne gang var vi bare lidt for langsomme, for vores badestige fik et lille tryk, men dog ikke noget alvorligt som ikke kan rettes op igen.
Over middag finder vi det nærmeste supermarked og får handlet lidt småting, inden vi sejler ud af havnen for at få en dejlig "svalende" dukkert i det 27 grader varme vand.
Derefter sætter vi kurs mod Cala Nitge, men nu er vi begyndt at blive rigtig kræsne, og den falder ikke i vores smag. Ud igen og kurs mod Cala Pregonda, og hvis der er en gud til er jeg sikker på at han har taget en aflægger af paradiset og har plantet det her. Indtil nu er det den mest hyggelige cala vi har ligget i. Den er beskyttet næsten hele vejen rundt, den har tyrkisgrønt vand og indtil flere badestrande både med klipper og med sandklitter. Vi får lagt ankeret og så er vi ellers alle tre i vandet med det samme.

Efterhånden som solen går ned, sejler de øvrige både og til sidst har vi samt et par badegæster inde på stranden som er ved at slå telt op, hele calaen for os selv.
Grillen bliver tændt og vi sidder bare og nyder tilværelsen efter en gang grillkylling og rødvin.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
389 Tirsdag, den 28. juni Cala Pregonda Cala Pregonda

0
Hvor herligt! Forestil dig at starte dagen med at springe direkte på hovedet i turkisgrønt vand. Vandtemperaturen er helt nede på 25 grader, så det er dejligt køligt. Op ad badestigen til morgenkaffe og æg. Det er simpelthen paradiset og hvem vil ikke gerne være i paradiset?  Det vil vi, så vi bliver enige om at tage en stranddag her og se det hele lidt fra landsiden af. 
Vi pakker strandtasken og tager dingyen ind til vores helt private lille badestrand, hvor også vi kan lege nudister. 

Vi slår os ned på og Tiki sørger hele dagen for at holde andre væk, hvis hun da ikke ligger og flyder ude i vandkanten. Hun er blevet en rigtig lille vandhund, men det er også så varmt at det faktisk er det eneste sted der er til at holde ud at være.

Jeg har fået rykket min opfattelse af Spanien. Her gik jeg og troede at Spanien var et meget katolsk og puritansk land og så render halvdelen af spaniolerne nøgne rundt på strandene. Når man tænker på, at vi ikke skal længere tilbage end til Francos tid, hvor det var forbudt at være topløs på stranden, må man nok sige at der er sket en udvikling. 
Man siger ellers at danskerne er frisindede, men når en spansk båd kommer ind i en cala og ingen af besætningen har en trævl på kroppen, er selv min grænse ved at være nået. Godt nok er det meget varmt, men et par badebukser kunne man da vel montere sig så længe man sejler ind mellem andre både. 

Vi undre os lidt over at Cala Pregonda ikke er så overrendt og at der ikke er flere badegæster. 
Årsagen finder vi senere på dagen da vi efter aftensmaden tager en dinghytur rundt i calaen og går en tur op på den højeste af klitterne. Her ser vi, at for at komme til stranden skal man gå et par kilometer fra parkeringspladsen. Området er privat, og derfor er der ingen kørselsadgang for publikum.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
390 Onsdag, den 29. juni Cala Pregonda Cala Santandria

25
Så er der hårdvindsvarsel fra Nord igen, og det kan give nogle problemer, fordi de næste calaer som vi havde regnet med at gå ind i, netop vender mod nord. 

Vi forlader "paradiset" og sejler langs nordkysten, mens vi undervejs er inde og kigge på diverse calaer, men ingen af dem giver nok beskyttelse for den kommende vind fra nord. 
Vi fortsætter rundt om vestkysten af Menorca og kommer til slut til Cala Santandria, som var den første cala vi var inde i da vi ankom til Menorca. Denne gang er calaen bedre besøgt idet 7 andre sejlbåde også har fundet vej ind. Vandet er meget uroligt så vi forsøger os et par steder med ankeret inden vi til sidst får godt fat i bunden. Mens vi sidder og får en velfortjent ankerøl, kommer en motorbåd ind og jeg ved ikke hvad det er der trækker så kraftigt i andre både, at de altid skal ligge klods op af os, men han lægger sit anker lige oven i vores og driver ned mod stævnen af Gi'vind. Først da jeg løber op i stævnen for at tage fra, finder han ud af at han nok er lidt for tæt på og begynder at hive sit anker op igen. Så sker der jo det uundgåelige at han også trækker vores anker med op og så kan vi jo begynde forfra igen. Det irriterer mig, at de så bagefter står og ligner et spørgsmålstegn, som om at det har de da aldrig været ude for før og når de så har fået deres eget anker op - bare sejler videre uden så meget som en undskyldning. 
Vi begynder så endnu engang at lægge vores anker ud og er heldige at få "bid" første gang og da der er hårdvindsvarsel, beslutter vi os for at lægge det andet anker også nu hvor vi er i gang, så vi er sikre på at kunne sove roligt i nat.
Sidst på aftenen kommer der en englænder ind og han er meget ihærdig med at lægge sine ankre ud. Når jeg skriver ankre er det fordi han også lagde et hækanker. Det gav det lille problem at hvis vinden drejede til nord, ville vi alle svinge med rundt på nær ham og han lå jo selvfølgelig tættest på Gi'vind. Det endte da også med at jeg klokken 24 måtte hive ham ud af køjen og bede ham om at slippe sit hækanker, så vi ikke ramlede sammen. Det gjorde han da også med en bemærkning om, at han havde læst at her skulle man lægge hækanker. (Jeg læste i bogen dagen efter, at det er hvis der ikke er plads til at svaje rundt i højsæsonen)
Det blev en noget urolig nat fordi der stod nogle grimme dønninger ind i calaen, men den lovede hårde vind fra nord kom aldrig. (Ak - de spanske vejrmeldinger!)

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
391 Torsdag, den 30. juni Cala Santandria Cala Pollensa

36
Efter den urolige nat, havde vi ikke lyst til at blive liggende. Så efter morgendukkerten hjalp jeg englænderen med at få sit hækanker op, for nu lå vi over det. Herefter gjorde vi klar til afgang og satte kursen tilbage mod Mallorca og Puerto Pollensa. Med vind fra nord og 5 sek/m havde vi sat næsen op efter en rigtig slædetur, men sådan skulle det ikke gå. Selv om det blæser med 5 sek/m er det som om at vinden ingen effekt har. Jeg mener at have hørt at varm luft fra et højtryk ikke har den samme trækkraft som kold luft fra et lavtryk og det fik vi bekræftet i dag. Vinden var fin men sejlet stod bare og slog fra side til side og vi rullede grimt i dønningerne. Til sidst fik vi nok og startede motoren, men det havde den kedelige virkning at så blæste udstødningen lige ind i cockpittet. Men af to onder måtte vi vælge motoren.
Undervejs snakkede vi om at vi lige så godt kunne stoppe i Cala Formentor, som vi var i for 14 dage siden, og ankre op der for natten og så sejle ind til Pollensa i morgen. Vi ankom til Cala Formentor, men måtte konstatere at der var blevet lagt gule bøjer ud i hele området, hvor der stod "ankring forbudt". De var der ikke sidste gang vi var her, så de må være lagt ud i mellemtiden. Vi fik tilbudt en bøje, af et par ihærdige gutter i en gummibåd, til den formidable pris af 25 € og til den pris mente vi nok at vi kunne finde et andet sted, hvor vi kunne bruge vores eget anker. Vi forsatte derfor videre mod Cala Pollensa og fandt en fin plads lige uden for havnen, hvor vi lagde ankeret. Her lå vi rigtigt godt beskyttet og da vi mente at  ankeret havde godt fat, nøjedes vi med det ene.
Vi trængte til at få ryddet lidt op i vores kistebænke og få flyttet lidt rundt på de resterende madvarer. Hynder, dyner og diverse røg op til udluftning, mens vi fik omrokeret lidt på kistebænkenes indhold, alt i mens vi ind i mellem tog en dukkert for at holde temperaturen nede.
Aftenen blev endnu engang brugt til at grille i.

Vores underholdningsofficer Tiki fylder ½ år i dag har bedt mig indrykke denne annonce:

Ny frisk gast søges:
Skal kunne koge i solen
Skal være velnæret.
Skal have gode ben.
Skal være godt mør.

Henvendelse til skipperen på Gi'vind.
ps. medsend vellignende foto

Tiki

 

Dag

 Dato Fra Til Distance
392 Fredag, den 1. juli Cala Pollensa Puerto de Pollensa

0,5
Vinden har tiltaget i løbet af natten og da vi sidder og drikker morgenkaffe, blæser det 8-9 s/m. Pludselig begynder vi at drive, og det giver unægtelig en hektisk aktivitet ombord. Vi hiver ankeret op og sejler ind i havnen i håb om at der skulle være en ledig plads til os, så vi kan få ladet lidt på batterierne. Det er ikke med den store optimisme at vi runder molen, men det viser sig at der er masser af pladser. Først kommer stikket i kontakten og derefter kommer fortøjningerne i land. (næsten)
Nu hvor det er blevet højsæson var havneprisen steget til 17,€ plus 7€ for strøm og vand. (1€ billigere end at ligge på tidligere omtalte bøje)
Mens batterierne står og guffer strøm i sig, begiver vi os op til det største supermarked og tonser mad og vand til den helt store guldmedalje, så vi er ved at forslæbe os.
Vi  bruger resten af dagen på at få ordnet en masse småting på Gi'vind. Det er ikke de store reparationer, men såsom ankerkædeholderen som er blevet bukket en smule så den ikke glider ud af sig selv. Ankerkæden er blevet snoet, så den bliver afmonteret og rettet. Alle de blå puder bliver afsaltet, fordi de er ved at være hvide af salt. Vores badehåndklæder og strandhåndklæder bliver vasket. Søgelænderet og sceptrene bliver pudset rene for rust, så hvis I synes det er ren badeferie vi er på, kan i godt tro om igen. (Men det er nu meget tæt på)
Ved fyraften, mens vi sidder og nyder en stille fyraftensbajer kommer der en franskmand hen og spørger om vi havde lyst at få et par tunbøffer. De havde åbenbart fanget en lille tun, for jeg havde godt set at de tidligere på dagen stod og skar den ud til bøffer. Det var jo et tilbud som vi ikke kunne sige nej tak til, for jeg har længe ønsket at smage tunbøf. Nu havde vi så bare det lille problem at vi ikke vidste hvordan de skulle tilberedes og hvad man spiser til. Men vi valgte at stege dem som almindelige bøffer og så spise kartofler til - og det smagte himmelsk.
Nu var solen gået ned og det var et par meget trætte langturssejlere, som efter en lang og hård arbejdsdag i stegende hede, selv  - i mangel af en opvaskemaskine - måtte i gang med  opvasken  og derefter lufte Tiki. 
Jo - det er som jeg siger utroligt hårdt at være på langtur.