Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||||
435 |
lørdag, den 13. august | Lyon | Thoissey | 33/60km. | ||||
Efter slusen havde vi planlagt at lægge til ved en bro og få fyldt lidt vand i tankene. Stor er glæden da vi ser at der også ligger en dansk båd. Vi lægger os uden på "Dolphin" fra Sønderborg og får hilst på hinanden. "Hr. og Fru Dolphin" tog af sted i maj og har været en tur rundt på Europas kanaler, for nu at sejle mod Middelhavet. Vand fik vi til gengæld ikke, for for at kunne nå vandhanen skulle man have en vandslange på hundrede meter og det var vi altså ikke i besiddelse af. Vi fik en sludder over et glas rosé vin, inden vi lagde fra samtidig med at vi fik sagt pænt farvel og ønsket dem god tur nedad. Efter et par kilometer mere kom den næste anløbsbro og her ville vi så prøve igen. Langsomt gik vi ind mod broen, men 2 meter fra tog vi bunden. Vi gjorde flere forsøg og til sidst nøjedes vi med at stikke næsen ind og så måtte jeg hoppe ned på broen derfra. Det så lidt pudsigt ud, at alle de andre lå langskibs, mens vi lå på tværs, men denne gang fik vi da vand på.
Vi måtte have en tænkepause, så vi besluttede at stoppe for i dag og da
der var en fin anløbsbro lige ved siden af en campingplads blev Gi'vind lagt til
der. Broen var privat og lågen var godt nok låst, men hvis vi ikke kunne
komme ind, var der vel heller ikke nogen der kunne komme ud og smide os
væk. Tiki var derimod mere smart, hun smuttede bare ind imellem
tremmerne i porten, for hun havde set at der var græsplæne lige på den
anden side. Hvad hun derimod ikke vidste var, at åkander og andemad IKKE
er en græsplæne og når man springer ud på dem ryger man lige igennem
fordi de ikke kan bære en. Tiki Bademus var helt grøn af andemad da hun igen blev samlet op af Gitte. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||
436 |
søndag, den 14. august | Thoissey | Gergy | 51/94km. | ||
Vi kastede fortøjningerne fra Tiki's egen
badebro ved nitiden og begyndte dagens etape med at få tang i skruen.
Inde ved bredderne er der mange planter i vandet og når man lægger til,
er det uundgåeligt at der kommer noget i skruen, men det er ikke være
end, at når man bakker lidt kraftigt med skruen kommer det fri igen. Ellers går dagen igen med 2600 omdrejninger og et enkelt tjek undervejs af søvandsfilteret, som viste sig at være helt rent. Om det er spændende - næ - det er lige så ophidsende som at køre 1200 kilometer på en motorvej. I dagens eneste sluse afprøver vi en ny teknik, nemlig at sætte agterfortøjningen på en klampe højt oppe og derefter sejle videre frem og sætte forfortøjningen på. (Som man gør i Gøta-kanalen, men her er der bare ingen til at hjælpe oppe på land) Det virker efter hensigten, men det er så til gengæld mere besværligt når de skal af igen, for så skal men igen ligge og sejle frem og tilbage i slusen. (Der er 20 - 30 meter mellem klamperne, så tovværket kan ikke ligge dobbelt) Da vi sejlede ud så vi at der midt i slusen er et rør som man kan fortøjre til og så lade tovværket glide med op ad røret. Det må vi så prøve næste gang. Indtil nu har vi sejlet ca. 1/3 af den samlede distance, men det betyder ikke at vi så er igennem Europa om 14 dage, for nu begynder den alvorlige del af turen. De næste 200 kilometer er nok den del af turen hvor der skal bestilles noget. Vi har ikke tal på hvor mange sluser der er, men hvis vi regner med at der i gennemsnit er en for hver anden kilometer er det nok ikke helt ved siden af. Så mon ikke vi til sidst finder en teknik som vi kan bruge.
Ved 17 tiden passerer vi gennem Châlon sur Saône og da der er mulighed for
at få fyldt diesel på her, lægger vi vejen rundt om
"lystbådehavnen". Mens vi tanker snakker Gitte med et par
danskere som er nede for at sejle i en lejet båd her på Saône. Det er nu
lidt underligt, at her går vi og synes at det er r..kedeligt og så er
der andre der betaler i dyre domme for at leje en båd og komme til at
sejle her. Men sådan er vi jo så forskellige ! |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
437 |
mandag, den 15. august | Gergy | Auxonne | 33/61km. |
Jeg var oppe ved 8- tiden og så to penicher
sejle forbi. Vi var klar til afsejling ved 9-tiden og og efter en time
havde vi indhentet den første peniche, samtidig med at vi nåede den
første sluse. Vi er endnu ikke nået til de automatiske sluser, så der
måtte en del overtagelse til før vi fik vækket slusemesteren.
Gentagende opkald over VHF'en og adskillige trut i hornet skulle der til
før vi fik ham frem af sit skjul. Nu havde vi jo så håbet, at der denne gang var rør i slusen til fortøjningerne som vi kunne bruge, men næ - nej, Gitte måtte op af stigen - igen. Vi har hele tiden vores VHF indstillet på den kanal som hører til slusen og da slusemesteren havde ser Gittes akrobatiske øvelser og hendes måde at sætte fortøjningerne på, lød det over højtalerne - Tres bien, manifiq, madame. (Vi tror nok det staves sådan og at han sagde noget i den retning !) Men vi mener stadig at der må være en nemmere måde at sætte fortøjningerne på. Næste sluse brugte vi fumlepinden, også kaldet bådshagen (som vi for øvrigt gerne vil klage til Manne over, lakken er helt skallet af) til at sætte fortøjningerne rundt om pullerterne. Det virkede ganske godt og det system vil vi bruge fremover. Tredje sluse var med automatik, men det viste sig at der faktisk var en slusemand og her fik vi hjælp. (Meget automatisk) Da vi var ved at være færdige med dagens distance og skulle under den sidste bro, bliver der kastet en jernstang på 30 cm, ned på båden og rammer lodret en halv meter ved siden af mig. Det giver et sæt i mig og 20 cm ved siden af mig er der et stort hul i glasfiberen. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvad der ville være sket hvis den havde ramt mig i hovedet. ( Her ville de kloge nok have sagt - IKKE RET MEGET - ok) Men tænk hvis den havde ramt kortplotteren lige ved siden af i stedet for. Da vi havde fået lagt til gik vi en lang tur for vi trængte til at strække benene og derefter blev jeg lagt i hængekøjen mens Gitte lavede aftensmad. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||
438 |
tirsdag, den 16. august | Auxonne | Gray | 27/53km | ||
Vi er tidligt oppe og tidligt af sted. Vi havde planlagt at nå et godt
stykke op ad Saône, men det skulle ikke gå som vi håbede på. Ved hver sluse hænger der en en stang som man skal hen og aktivere, for at starte slusen. Mange af disse stænger hænger inde ved bredden og da Gitte skal aktiverer slusestangen, tager vi grunden. Men vi kommer fri igen ved at bakke kraftigt. Mens vi ligger og venter på at slusen skal blive klar, vil jeg lige for en sikkerheds skyld tjekke start/stop instrumentet til motoren som har drillet de sidste dage. Det går fint med at få motoren stoppet men så kan jeg ikke starte den igen. Samtidig driver vi på grund igen. Naturligvis er det noget som stresser og så tænker man jo ikke lige så klart som normalt. Men i min "dumhed" kaster jeg mig ned over motoren for at finde ud af hvad der kan være galt. Alt bliver prøvet og intet virker. I mellemtiden er slusen blevet "af-aktiveret" af nogen som gerne ville den modsatte vej og dette giver mig noget mere tid til at tænke lidt mere klart. Selvfølgelig! - det er jo ikke motoren, men startinstrumentet!! - det er jo det samme problem som vi havde på Menorca, blot omvendt. Dengang ville motoren ikke stoppe og nu vil den ikke starte. Herefter bliver konsollen skilt ad igen, for jeg ved ikke for hvilken gang, startinstrumentet bliver afmonteret og jeg forsøger at få renset det og tørret det fugt af som har sat sig i det. Det lykkedes delvist, i et hvert tilfælde godt nok til at vi kan fortsætte. Et par sluser senere er den gal igen. Da vi har fået grønt lys og sejler ind mod slusen, går vi på grund igen. Det tager 5-10 minutter at komme fri, men det lykkedes da. I slusen støder vi så mod bunden af sluseporten og Gi'vind hopper nærmest ind i slusen. Slusemutter er ved at gå ud af sit gode skind og tager sig til hovedet og råber en hel masse på fransk. Vi kan selvfølgelig ikke forstå hvad hun råber men meningen forstår vi ganske udmærket. Vi kan heller ikke forstå at vi ramte slusebunden for alle de andre sluser var vi kommet fint igennem, men hendes datter fortæller at de havde sænket vandstanden med 15-20 cm pga en motorbåd som havde problemer med højden.
Da vi så ankommer til Gray og har drejet håndtaget for at aktiverer sluseporten, sidder vi igen på grund. Denne gang mere end vi selv kan klare. Vi tapper alt vores vand af men lige meget hjælper det. VNF bliver tilkaldt og de lover at fylde mere vand i bassinet, men det vil tage omkring 4 - 5 timer før vandstanden er hævet med 10 cm. En meget venlig tysker, som ligger inde ved kajen, springer i vandet for at måle dybden rundt omkring os (hvorfor gør jeg det dog ikke selv?), alle de steder han forsøger er der 2 meter, men lige der hvor vi har valgt at sejle, er der åbenbart en sandbanke og den skulle vi selvfølgelig henover. Mens vi står der på sten/sandbanken har jeg ikke andet at lave end at kigge nærmere på startinstrumentet og i min frustration og irritation får jeg samlet det forkert så det brænder af. Så nu er der kun et at gøre og det er at kortslutte relæet når vi ønsker at starte og det samme når vi ønsker at slukke for motoren igen. Hen under aftenen var der kommet så meget vand i bassinet at vi kunne
trækkes ind, så vi kunne ligge uden på tyskerne som var så venlige at
byde os på rødvin og gav os en god gang "support". Joakim og
Ursula skulle desværre den modsatte vej tidligt næste dag og vi kunne
derfor ikke slå følgeskab, det ville ellers have været rart. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||
439 |
onsdag, den 17. august | Gray | Gray | 1 | ||
Jeg har flere gange i løbet af natten ligget og
tænkt på, om de både jeg har læst om som også stak omkring 2 meter,
havde lige så store problemer som os, men bare ikke havde skrevet om dem,
for så kunne det godt være at vi ikke var taget denne vej hjem.
Slusen stod åben og ventede kun på os. En katamaran som lå i nærheden havde set vores fortrædeligheder og kom os til undsætning. De fik trukket os fri og ud i den usynlige rende hvor der var 3- 4 meter vand. Gitte spurgte forhåbningsfuldt om de skulle med gennem slusen med desværre, de var kun kommet over for at hjælpe os. Meget flot. Vi kom fint gennem slusen og Ras fra VNF anviste os en plads som
normalt kun blev brugt af VNF. Vi talte frem og tilbage om vores gevaldige
problem, for vi ville jo selvfølgelig gerne videre nordpå. Dette blev vi
meget frarådet og vi besluttede derfor at vi ville forsøge at finde en
lastbil som kunne køre os de 125 km som vi ville få problemer med.
Jeg var godt klar over, at vi nok ville tage bunden engang i mellem på
turen i kanalen, men slet ikke i det omfang, som vi lige havde været i
gennem og jeg havde slet ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at vi
ville påsejle slusebunden. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
440 |
torsdag, den 18. august | Gray | Gray | 0 |
Gitte gik op på VNF kontoret for at høre om
Ras havde noget nyt. Han sagde at manden fra transportfirmaet ville kigge
forbi enten her til formiddag eller i eftermiddag. Ras havde fået oplyst
en uofficiel pris på omkring 1.500€ for transporten. Det hjalp en lille
smule på humøret fordi vi havde frygtet en langt højere pris. Herefter gik dagen med at vente på manden fra transportfirmaet. I frygt for at de skulle komme mens vi var væk, blev vi på Gi'vind hele dagen. Men desværre kom vi til at vente forgæves, for de kom ikke. Man begynder at føle sig meget alene, når man er i et fremmed land og ikke kan deres sprog og når folk så ikke overholder de aftaler der er indgået skal der ikke meget til før nerverne igen begynder at svigte. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||
441 |
fredag, den 19. august | Gray | Gray | 0 | ||
Ras kikkede forbi lidt over otte om morgenen,
for han havde fået et fax tilbud på 2000 € fra transportfirmaet, men der var fejl i
oplysningerne og derfor ringede vi for at få en ny pris ud fra de
korrekte oplysninger. Det ville de så have klar til i eftermiddag, hvis
vi ville være så venlige at ringe igen. Endnu mere ventetid og det er noget af det værste vi kender. Man er fuldstændig magtesløs og kan bare gå og vente. For at få tiden til at gå tog vi cyklerne og cyklede til en af de tidligere havne for at se om de evt. skulle have en kran der kunne løfte Gi'vind over på en transportvogn. Det var desværre ikke tilfældet. Derefter gik turen til supermarkedet og mens jeg passede Tiki udenfor
fik Gitte handlet lidt ind. Gitte havde inde i butikken lidt pris/sprogforvirringer vedrørende nogle grøntsager og derved kom hun til
at tale med en fransk dame, som var yderst hjælpsom og så endda på
engelsk. Hun spurgte hvor Gitte kom fra og hvor hun skulle hen, og da hun hørte om alle vores
problemer, tilbød hun meget venligt hendes og hendes søsters
hjælp. Der blev udvekslet telefonnumre så vi kunne få fat i dem hvis
det blev nødvendigt.
Med den pris og med udsigten til at skulle hele vejen syd om Spanien igen, besluttede vi at forsøge at sejle videre. Nu vidste vi jo hvad vi var oppe imod. |