68. Uge 

Dag

 Dato Fra Til Distance

463

lørdag, den 10. september Sehnde Stüde 44/75km
Det er begyndt at blive lidt koldt og diset om morgenen, så vi har ikke så travlt med at komme tidligt af sted. Det er noget Tiki nyder godt af, for så er der rigtig meget tid til at løbe rundt og snuse inde på land. Nu er der jo bare det, at når der så kommer andre hunde og når de lige pludselig er to mod en, er det jo rart hvis man så kan søge tilflugt på Gi'vind. Hvad der er knap så rart er, at nettet på søgelænderet virker begge veje. 
Selv om nettet er sat op for at Tiki ikke skal falde over bord, virker det jo også den modsatte vej og når man så forsøger at springe ombord, bliver man jo fanget på ydersiden af nettet og så er der kun en vej - nemlig ned ad og endnu en gang i vandet. Nu kender vi proceduren og tager det ganske roligt, så mens Tiki Bademus får sig endnu en svømmetur, må jeg ned på kanten af spunsvæggen og samle hende op.
Det udsatte afgangen endnu en halv time, indtil Tiki var blevet skyllet og tørret.
Vi er nu blevet færdige med Mittellandskanalen og er drejet ind på Elbe-Seitenkanal. 
Elbe-Seitenkanalen blev bygget fra 1968 til 1976 for den nette sum af 1,7 milliarder DM og er 115 kilometer lang. Man kan godt se at den er forholdsmæssig ny i forhold til mange af de andre kanaler, som vi har sejlet i og som er bygget i starten af 1900 tallet. Skrænterne på denne kanal er endnu ikke så tilgroede og alting ser nyt ud. 

Vi daffer stille og roligt videre af kanalen og det er jo ikke så meget der sker i løbet af dagen. Gitte sidder og redigerer video, mens Tiki sover efter sin morgenbadetur. 
Og jeg styrer bare lige midt i kanalen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

464

søndag, den 11. september Stüde Ueltzen 26/48km.
Nu skal det jo ikke gå hen og blive en vane med regnvejr, men vi må jo nok se i øjnene at det er ved at blive efterår for det er meget køligt og overskyet da vi vågner. Træerne er også ved at få en gul efterårs farve
Men alt i alt har vi været usædvanlig heldige med vejret lige siden vi forlod Port Napoleon i Sydfrankrig. Solen har, indtil nu, skinnet fra en skyfrihimmel og har givet en temperatur på omkring de 30 grader. Faktisk har vi kun haft to dage med regn og lidt dårligt vejr.
Dagens eneste sluse går fint, flydepullerter og 23 meter ned ad. Det er en sluse der vil noget og vi snakker om hvor rart det er når der er flydepullerter, for det går så stærkt med at få lukket vandet ud, at uden flydepullerter ville vi risikere ikke at kunne følge med i at flytte fortøjningerne og det ville jo ikke se så godt ud hvis Gi'vind hang i fortøjningerne i 20 meters højde og lignede et maleri på slusevæggen.

Der er kø ved slusen, både på den side vi kom fra og i allerhøjeste grad også på modsatte side. Over VHF'en kan vi høre at de sidst ankomne penicher først kan komme igennem ved 8. eller 9. slusning. En peniche er specielt uheldig, endelig er det blevet hans tur til at komme ind i slusen, men han når kun lige at få lagt fra, så går hans motor i stykker og han ligger hjælpeløs og spærrer for al anden trafik. Det giver en meget heftig trafik på VHF'en og det er ikke lige just noget som løser op i den kæmpe trafikprop som er dannet foran slusen. Men vi slap heldigvis hurtigt igennem.
Vejret bliver ved med at være trist og regnfuldt, så vi beslutter at slutte tidligt i dag. Den første havn vi kommer til har desværre kun en dybde på 1,8 meter, så vi bliver nødt til at sejle videre. ½ km længere nede ad kanalen kommer vi til et anlægssted, som i kortet er betegnet som anlæg for både med større dybgang, men et skilt viser at der er  indsejling forbudt. Men nu kan vi jo det der med at snige os ind og vi er altså ikke sådan at slå ud, for i vores kort står der at man kan ligge der og så må det jo også være rigtigt. Ganske rigtigt! Da vi kommer ind i "anlægsstedet" er der et skilt som fortæller at man skal henvende sig i sejlklubben. Yderligere er der faktisk også en strømstander. Så det er det helt perfekte sted at lægge til ved. Vi får ladet på batterierne og får set en masse DVD film i løbet af aftenen. Sejlklubben kunne vi "desværre" ikke finde - for det regnede!

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

465

mandag, den 12. september Ueltzen Lüneburg hejseværk 26/42km
Vejret er stadig trist og gråt så vi har ikke så travlt med at komme af sted. Ved 11 tiden er det dog klaret så meget op at vi slipper fortøjningerne og sejler mod Lüneburg hejseværket. Undervejs undre vi os meget over at der slet ikke kommer nogen penicher imod os, men på den anden side så har vi også hørt et eller andet om reparation og lukning af værket, og det er måske i dag. Vi sejler stille og roligt mod hejseværket og har hele kanalen for os selv. Vi ankommer til Lüneburg ved 15 tiden og selv om solen er begyndt at skinne lidt, stopper vi for i dag for at gå en tur op og se på hejseværket/vandelevatoren. 
I alle de andre sluser vi har været igennem, har det foregået ved at de blev lukket vand ind eller ud og at vi så på den måde er hævet eller sænket. Her i Lüneburg er det en krydsning mellem et kæmpe overdimensioneret badekar og en elevator. Et meget besynderlig konstruktion, men ganske imponerende og uhyggelig effektivt, for det tager ikke mere end et par minutter for at hæve eller sænke skibene de 38 meter ned/op.
Efter Lüneburg er der ikke nogen steder at lægge til inden man komme ud i Elben, så vi bliver hvor vi er og venter med at tage turen i elevatoren til i morgen.
Resten af dagen går med at slappe af og få læst lidt, skrevet lidt på hjemmesiden og så ellers hygge os med lidt god mad. Grillen fik lov til at holde fridag, da det stadigvæk så lidt gråt ud på himlen.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

466

tirsdag, den 13. september Lüneburg hejseværk Donnerschleuse 33/54km.
Så skinner solen igen fra en skyfri himmel, men det er hundekoldt udenfor her til morgen, så oliefyret bliver startet så vi lige kan fjerne de værste istapper og tø vandet op til morgenkaffe. (det er koldt - kun 11 grader)
Det blev til en meget hurtig afgang da der pludselig kommer en peniche, så Gitte måtte med morgenhår og uld på tænderne, vente med hendes morgentoiletter til vi var kommet de 38 meter ned med båd elevatoren.
Det hele foregår ved at man sejler ind og fortøjer i et kæmpe badekar på 100 x 12 meter og efter at der er en masse stænger og porte der går ned og op, begynder elevatoren med vand, skibe og badekar at bevæge sig nedad. Turen er på 38 meter og tager mindre end 2 minutter og egentlig føles det bare som at tager en tur i en ganske almindelig elevator, det mest besynderlige er nok, at man sidde i sin båd og ser ud over landskabet.

Efter Lüneburg er der kun 6 kilometer tilbage inden vi kommer ud på Elben. Her var vi meget spændte på om vi igen skulle til at kæmpe os op ad en rivende flod, men der var "kun" 2 knobs modstrøm, så det var faktisk ikke noget der rigtigt kunne genere Gi'vind. 
Få kilometer op ad Elben ankom vi så  til Elbe-Lübeck-Kanal og havde direkte kurs mod slusen. Imidlertid blev vi råbt an af en Tysk motorbåd, som orienterede os om, at vi skulle lægge til ved en pille og vente til vi blev kaldt til slusen. Vi forsøgte os igen på det bedste tyske vi kan, at kalde slusevagten for at høre om vi kunne komme til slusen. Svaret var desværre negativt, vi skulle vente ca. en time. ÆV. Den ene time blev til næsten 1½ før der kom en peniche, som vi til vores ærgrelse så, var 80 meter lang og da sluserne her i kanalen kun er 80 meter lange, regnede vi ikke med at komme med. Men pludselig skrattede højtalerne og der blev råbt at vi skulle komme til slusen. Slusekammeret var bredere (17 m) på midten af kammeret, end vi havde forventet og med puffen og massen kom vi da også ind gennem porten på 12 meter som næsten blev spærret af penichen, og blev sluset med op. 
Den peniche vi blev sluset op sammen med sejlede uhyggelig langsomt (3 km/t), så vi overhalede ham med det håb at vi kunne nå at komme til næste sluse og med op, inden han ankom. Det kunne vi ikke, det vil sige, vi nåede slusen men fik lov at ligge og vente over en time inden han kom (distancen var 10 km), men desværre kom der en anden peniche, som også havde fået den ide at sejle stærkere og da han indhentede "vores" peniche, blev han sluset med op sammen med ham. Vi måtte så vente endnu en slusning før det blev vores tur.  Da klokken var 15 var vi så endelig kommet gennem slusen og havde nu opgivet at nå til Lübeck i dag. 
Næste sluse lå 30 kilometer længere fremme og vi bestemte os for at sejle dertil og så overnatte der. De 30 kilometer blev tilbagelagt på omkring 3 timer og undervejs overhalede vi endnu en gang "vores" peniche. Vi fik lagt til ved siden af slusen og fundet grillen frem. Vi må benytte os af muligheden for at grille så længe vejret er godt. Mens vi sad og spiste kom penichen luntende og denne gang var det så hans tur til at overhale os, for det kunne kun lade sig gøre hvis vi lå fortøjret, SÅ langsomt sejlede han.
Da mørket begyndte at falde på og myggene holdt sit indtog, kravlede vi ned om læ og fik startet videoen op.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

467

onsdag, den 14. september Donnerschleuse Lübeck 25/47km.
Nu skulle det være. I dag skal vi være færdige med kanaler og sluser. Det er ved at hænge os ud af halsen med skrænter på begge sider og sluser der sender os op og ned i en vild forvirring. 
Vi fik gennemført morgenrumlen i en fart og da vi var sejlklare gik Gitte og Tiki hen til slusemesteren og spurgte om det kunne lade sig gøre at blive sluset ned. Det kunne det da godt, vi skulle bare lige vente 20 minutter, så kom der en peniche og ham kunne vi så komme ned sammen med. Vi havde nok håbet på at vi kunne få lov til at sluse alene i dag, for så går det noget hurtigere mellem sluserne. 
Men - desværre. Endnu en dag hvor vi kom til at ligge i rø... af en peniche der sejlede lige så langsomt som den i går. 
At vi var lidt utålmodige viste sig da også ret tydeligt da vi skulle ud af en sluse. Vi venter pænt til penichen næsten er kommet ud af slusen, men også kun næsten. Vi fik sluppet fortøjningerne lidt for tidligt, for pludselig fanger stævnen af Gi'vind hans skruevand og i løbet af nul komma fem, ligger vi på tværs INDE i slusen. Heldigvis er det en meget bred sluse, hvor der lige var plads til at Gi'vind  kunne ligge på tværs og heldigvis er slusen så lav at masten rager op over slusevæggene. Vi får bakset Gi'vind rundt og må pænt forlade slusen BAGLÆNS ud gennem portene. Det svarer nogenlunde til at vende sin bil inde i garagen. De både der lå uden for slusen og ventede på at komme ind, syntes nok at det var en noget underlig manøvre og vi fik da også et par sjove kommentarer med på vejen. I de næste sluser fik han (penichen) lov til at sejle helt ud af slusen og gerne et lille stykke ned af kanalen, før vi slap fortøjningerne og sejlede efter ham.
Det gik uendeligt langsomt. Det virkede som om noget ville forhindre os i at nå Lübeck. Vi sejlede stort set i tomgang og på et tidspunkt kontrollerede jeg om der kom kølevand ud ved udstødningen. Det var godt nok ikke ret meget, men jeg regnede med, at det var fordi vi sejlede så langsomt. Da der 10 minutter efter slet ikke kom noget kølevand, men kun grå røg, var jeg klar over at den var gal. Enten var kølvandsfiltret stoppet til eller også var impelleren (pumpevingen til kølevandet) gået. Efter et blik ned i søvandsfilteret, viste det sig at være det sidste. 
Nu ville gode råd  være dyre (og reservedele en mangelvare) - hvis altså ikke Gitte havde insisteret på at vi skulle købe en impeller i reserve inden vi forlod Spanien. Gi'vind blev fortøjet inde i sivene ved bredden og endnu en gang måtte Doktor Lund og hans assistent i gang med værktøjet og skille søvandspumpen ad og udskifte impelleren. Operationen lykkedes og Gi'vind's motor overlevede. 

Nu var vi så samtidig sluppet af med penichen (eller omvendt) og da vi kom til de næste sluser, blev vi sluset ned alene. Resten af turen til Travemünde gik smertefrit, men nu i regnvejr og ved 18 tiden gled vi ind i Marina Baltica, godt trætte efter en lang dag.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

468

torsdag, den 15. september Lübeck Bøb's værft 1
Vi har sovet rigtigt længe i dag, for nu er vi færdige med kanalerne og lad mig sige det med det samme - der kommer til at gå MEGET lang tid før jeg skal i gennem Gøta-kanalen på sommerferie. Ok -  det var rart at få den oplevelse med at prøve at sejle på Europas floder, men jeg tror ikke at kanalsejlads er det helt rigtige for mig, jeg må nok erkende at jeg er mere til store havoverflader og horisonter hele vejen rundt end vandløb og små åer. Så, hvis vi endelig skal sejle på kanaler igen, bliver det Den Engelske.
Hele formiddagen gik med at finde priser på leje af mastekran. Passathavnen som vi havde regnet med at benytte, kunne ikke tage master på mere end 16 meter og det var lige i underkanten af hvad vi kunne snige vores mast ned til at være. Slutningen blev at vi sejlede ind til Böb's værft, som vi havde fået anbefalet af Ove og Bodil fra "Vildgåsen"
Det var godt nok noget dyrere, med her havde de en kran der uden problemer kunne tage vores mast og så var der også hjælp til påsætningen af masten med i prisen.
Der var lidt ventetid ved kranen for at få flyttet masten fra båden over på land, men lige over middag lå masten på et par bukke og det var aftalt at masten skulle sættes på i morgen klokken 9.00. Nemt og effektivt.
Så var det bare med at gå i gang, først med at pakke masten ud og derefter at begynde at rigge den til med vanter, sallingshorn, diverse antenner og lanterner.
Gitte tog sig af alle vanter og stag, mens jeg fik monteret antenner, lanternerne og elektronik og efter 2 timer var masten igen klar til at indtage en mere korrekt horisontal position.
Bagefter fik vi fjernet alle bukkene fra Gi'vind og så kunne vi se at hun igen trængte til en ordentlig vasker, der hvor træværket havde stået og det syntes "Vor herre" åbenbart også, for nu begyndte det først at støvregne og lidt senere at regne mere kraftigt. Men vaskes skulle hun, så det blev i regntøj og gummistøvler at der blev svunget med kost og spand 
Aftenen blev brugt foran computerne, for der er internetsignal her i havnen og det må jo selvfølgelig udnyttes.

 

Dag

 Dato Fra Til Distance

469

fredag, den 16. september Lübeck Lübeck 0
Vi var tidligt ude af køjen her til morgen, så vi kunne være færdige med morgenrumlen inden vi skulle på "arbejdet" Det har regnet hele natten og det var med bekymring at jeg så ud på himlen og måtte konstatere at den, her til morgen, stadig så meget mørk ud. 
Men da klokken nærmede sig 9, begyndte det at klare lidt op og da der præcis klokken 9 stillede to folk fra værftet og spurgte om masten var klar til montering, var det holdt helt op med at regne. 

Masten havde jo været klar de sidste 12 timer, så det var bare med at gå i gang. Nu er jeg jo vant til selv at montere masten, men efter fem minutter fandt jeg ud af, at de vist syntes at jeg bare gik mere i vejen og at det nok var bedre at lade dem klare det selv. Så det var bare om at forføje sig ned i cockpittet og lade folkene gøre arbejdet. 

Jamen - det er jo herligt at have folk til det grove, det burde vi indføre i Hundige havn.
Det var folk der havde prøvet det før, for det gik nemt og smertefrit og efter halvanden time, stod masten i lodret position og var spændt færdig og klar til montering af den løbende rig. Da vi i går fik prisen på 150 € syntes vi at det var lidt dyrt, men i dag kan vi godt se at det er en rimelig pris.  2 mand i 1½ time + leje af mastekran for at montere masten, uden selv at røre ene finger, kan vel næsten ikke gøres billigere. 
Men nu var det så vores tur til at lave noget. Alt tovværket blev ført i gennem kanalerne under dækket til cockpittet og gjort klar til at få sejlene på i morgen.
Gitte havde fundet ud af, at der var vaskemaskine her i havnen og at hver maskine kostede 3 €. Hvad hun også havde fundet ud af var at der var koks i deres mønttæller og at man kunne vaske GRATIS i maskinen. Det måtte udnyttes, så alt vores tøj fik en tur gennem maskineriet og hvis Tiki og mig ikke havde holdt os på lang afstand, havde vi sikkert også fået en tur på kogevask.
Dagen var perfekt timet, for da vi var ved at være færdige, begyndte det igen at regne og så var der jo kun et at gøre, nemlig at krybe ned om læ og starte computerne, for der er jo internet her i havnen.
Ud på aftenen blev det til en gåtur rundt på havnen for at få luftet Tiki og derefter blev hyggeapparatet tændt. Det blev til en enkelt film inden trætheden overmandede os og vi krøb til køjs.