Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||
414 |
Lørdag, den 23. juli | Cala Culip | Cala Culip |
0 |
||
En rolig nat hvor vi ville være blevet vugget i søvn, hvis altså ikke
myggenes fagforening havde valgt at holde kongres i vores agterkøje. Vi blev
holdt vågne af de 75 delegerede myg som holdt festmåltid på vores kroppe. Det
er ikke så meget det, at de flyver rundt, så ved man da hvor de er, nej - det
er når de lige pludselig holder op med at flyve og man ligger og stirrer ud i
mørket og venter på hvor de tager for sig af retterne. Til sidst måtte vi
tage skrappe metoder i brug. Gitte kunne huske at vi dybt nede i Gi'vind havde
nogle myggespiraler liggende (nej det er ikke prævention til myggene) og i
desperation fik vi så tændt et styk. Myggene aflyste deres kongres, men nu lå
vi så til gengæld i en hørm af noget der lugtede som et gammelt lejrbål.
Først da vi er tilbage på Gi'vind og får kigget i kalenderen, finder vi ud
af, at det er lørdag og at det er jo selvfølgelig er derfor at Calaen er så
godt besøgt. Nogle ligger mindre heldigt end andre, men det skal vi jo nok
være de sidste til at påpege efter vores lille ankershow i går. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||||
415 |
Søndag, den 24. juli | Cala Culip | Port Bou |
10 |
||||
Uanset om vi vil det eller ej må vi se at komme
videre. Efter den obligatoriske kaffe og morgendukkert, bliver det til
endnu en gåtur inde i land så Tiki kan få brugt krudtet.
Vi blev enige om at vi nok hellere måtte tage hjem først og rejse
pengene, så da Tiki var færdig med at grave og bade, blev kursen igen
sat tilbage til Gi'vind og der blev gjort klar til afgang.
Det positive ved varmen er, at alt går på halv fart og at det ligesom er mere legitimt at tage sig en lur eller blot dase i skyggen midt på dagen. Det negative er så bare, at alt som skal gøres tager dobbelt så lang tid - og det er lang tid, for vores manãna tilbøjelighed er trænet. Så da vi har siddet på molen et par timer og køligheden ikke er blevet bedre, må vi se i øjnene at det kommer til at være sådan resten af dagen og da vi også skal finde et supermarcado og en netcafe, bliver vi nød til at vende tilbage og være lidt aktive. Tiki er taknemmelig for at få lov til at blive i båden og sove mens vi starter cyklerne og tramper op i byen som selvfølgelig ligger oppe på siden af bjerget. Det ER hårdt at være
langturssejler. Netcafeen bliver hurtigt indkredset, men da der er optaget
på byens eneste computer, fortsætter vi jagten på at finde et
supermercado. Vi spørger om vej til "Grande supermercado" og vi
finder det da også til sidst, men det viser sig ikke at være den
slags "grande supermercado" som vi leder efter. Nå ja -
her leder man efter et Bilka og så viser det sig at være en lille
købmandsbutik på størrelse med "Skibsprovianten" i
Hundige. Alt er jo relativt og for dem er det måske et "grande
supermercado" Vi bestemmer os for at tage chancen for storkøb i
Frankrig i stedet. Vi er dog noget forundret over at franskmændene stod i
kø for at købe fransk Pernod og Richard. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||||||
416 |
Mandag, den 25. juli | Port Bou | Port Vendres |
8 |
||||||
Morgenrumle og bla. bla. bla. Nu kender I snart
proceduren. Vi gav os god tid her til morgen, for vi havde kun planlagt at sejle over grænsen og ind i Port Vendres, som vi af "Vildgås" havde fået at vide skulle være en hyggelig havn og at den måtte man ikke sejle forbi. Klokken var tæt på middag før Tiki og jeg havde fået afregnet 40€ med havnekontoret og vi havde sluppet fortøjningerne. Vi satte kursen mod "le france" og efter 10 minutter sejlads kunne Gitte, efter 273 dage i det spanske, skifte vores gæsteflag ud med det franske. (Det passer nu ikke helt for vi havde 14 dage i Gibraltar og for øvrigt er det gæsteflag nummer 2.) Da vi passerede grænsen kunne vi med det samme se at husenes inde på land ændrede udseende, pludselig var det ikke mere de små hvide huse, men 2 eller 3 etagers huse i andre farver.
Så var det tid til at besøge supermarkedet og få ordnet lidt indkøb af dagligvarer, såsom øl og rødvin. Men - men - men - vi blev klogere. Hvis det var dyrt i Spanien, er det ubetaleligt her i Frankrig. Øl, for eksempel, kunne vi få til 20 cent pr. dåse i Spanien, men her i Frankrig koster en øl 70 cent. Det kan være at man skulle holde op med at drikke øl, (nu sidder min mor garanteret og smiler) men vi har til gengæld fundet et dejlig rødvin. Gitte er også rystet over kødpriserne, så nu kan det også være at jeg skal være vegetar. Vi fandt også ud af hvorfor franskmænd sejler/kører til til Spanien for at købe spiritus. En flaske Pernod koster nemlig næsten det dobbelte i Frankrig. Vi fik desværre ikke købt flaskegas i Spanien så her fik vi også prisforskellen at mærke, 20€ hvor vi "plejer" at betale 8€. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
417 |
Tirsdag, den 26. juli | Port Vendres | Port Leucate |
26 |
I går fik vi testet den rødvin vi havde købt
og konstateret at den smagte ganske dejligt, så vi har bestemt at den må vi have et par
stykker mere af. Første punkt på dagsordenen, efter morgenrumlen, er
derfor at besøge supermarkedet endnu en gang, inden vi gør klar til
afgang . Ud af havnen og kurs mod Port Leucate. Havnen Port Leucate ligger inde bag en tange i en indsø og er forbundet men en sejlrende ud til havet. Da vi ankommer ser vi, at der er nogle der ligger for anker inde ved havnen, men vi beslutter at vi først vil ind og se hvad havnen kan byde på. Det er nu ikke meget, ganske vist er det en stor havn, men der er slet ikke noget liv på nogle af bådene og vi kan heller ikke se bare et enkelt gæsteflag, så vi sejler ud og finder en fin ankerplads hvor vi kan overskue både havnen og sejlrenden. Vinden har været svag i dag og svage vinde er en mangelvare her i Lion bugten. Man siger at det er det sted i Middelhavet hvor det blæser hele tiden og som regel meget kraftigt. Alle har derfor brugt dagen på at tage ud og sejle for der en en livlig trafik i sejlrenden og vi sidder på første parket og nyder udsynet. Jeg er i tvivl om hvorvidt det er et naturreservat vi har ankret op i, men finder ud af at det er det vist nok ikke, da jeg opdager at der kører biler på stranden - lige som på den jyske vestkyst. Alligevel er vi lidt spændte da der kommer en båd fra Gendarmeriet sejlende forbi, men da den fortsætter uden at tage notits af os, føler vi os sikre på at det er i orden at ankre her. Ud på eftermiddagen har vi "kvalitets tid" sammen med Tiki inde på stranden. (Meget pædagogisk, ik') Hun får lov til at grave den halve strand op mens vi får os en øl i vandkanten. (Endnu mere pædagogisk !!!) Den obligatoriske grill aften med ben og rødvin bliver gjort klar og vi sidder og hygger os til lyden af cikader og fuglesang. (havnepenge sparet: 27€) |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||
418 |
Onsdag, den 27. juli | Port Leucate | Port Leucate |
0 |
||
Nu ved vi hvorfor de alle var ude og sejle i
går. Det er nemlig ikke muligt at sejle i dag. Da vi vågner kan vi høre at det blæser ret kraftigt og da det blæser mere end vi synes om at sejle i, tager vi en overliggerdag. Yderligere ligger vi jo 100% beskyttet i denne indsø med et godt greb i bunden. Det bliver en ren afslapper dag hvor jeg får studeret kanalkort og bøger om Europas vandveje i store mængder og Gitte får skrevet mails til dem som er blevet forsømt. - Med et godt greb i bunden - skrev jeg, men ud på eftermiddagen kan vi se at vi har flyttet os lige så stille ind mod stranden og at vi nu ligger på 3 meter vand. Det måtte jo så kræve lidt aktivitet ombord og motoren bliver startet og ankeret hevet ind og lagt om. At det er den fineste mudderbund vi ligger oven på, er vi ikke i tvivl om bagefter for hele fordækket så helt sort ud. For at være helt sikker på at blive liggende fik den lige 20 meter kæde ekstra og så var Gi'vind ikke til at rokke ud af stedet.
Tilbage på Gi'vind overvejede vi at starte computeren og se en film, men vi blev enige om at
det bestemt ikke skulle være "fluernes herre" for nu var vi
blevet invaderet af en hel hær af fluer. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance | ||
419 |
Torsdag, den 28. juli | Port Leucate | Cap d' Agde. |
32 |
||
Vi bliver begge vækket af Tiki som er begyndt
at jagte fluerne allerede klokken 6.30. Klokken 07.00 måtte jeg give op og stå op. De har lovet hård vind igen i dag men da jeg er vågnet og der også er begyndt at komme lidt liv i Gitte (jeg har bestukket Tiki som stadig jagter fluer) bestemmer vi os for at sejle inden vinden kommer og så tage 30 mil op ad kysten til Cap d' Agde. Vi kommer noget hovedkuls ud af havnen og det er næsten som om vi først vågner da vi er ude på havet. Var det nu også helt overvejet ? Vi får dog en rimelig sejlads i løbet af dagen, men bliver dog noget urolige da en helikopter flyver op bag os i 50 meters højde og begynder at tale en hel masse over VHF'en. Men da det er på fransk og det ikke lige er mit hovedsprog, må jeg indrømme at jeg ikke fattede en bønne af hvad han sagde. Men vi fandt da ud af, at vi skulle lytte til kanal "Sves ang de neuf" (79) fordi der var kuling varsel.
Det hele så så spændende ud at cyklerne straks kom frem, så vi
kunne få set det hele. Havn, by og strand er forenet til een stor enhed
og der er tonsvis af mennesker. Een ting undrede os dog meget og det var
at der duftede af sæbe over alt, men vi fik løsningen lidt senere da vi
så at der gik en mand rundt i havnen og hældte koncentreret sæbe og parfume
i havnebassinerne. |
Dag |
Dato | Fra | Til | Distance |
420 |
Fredag, den 29. juli | Cap d' Agde | Port Camague |
32 |
Skal vi blive eller skal vi sejle ! Her er
fantastisk hyggeligt men vi skal også se at komme videre så efter
den sædvanlige morgenrumle vælger vi at gøre klart skib og sejle
videre op ad kysten. Kulingvarslet truer dog stadig, så vi sætter kun
kurs mod Sete, en af Middelhavets
største fiskerbyer og som vi havde fået fortalt at der skulle være
meget flot. Men da vi ankommer til Sete, er det en død
trist fiskerihavn og selv om der skulle være hyggeligt i byen, har vi
ikke lyst at ligge i en havn der oser af fisk og hvor marinaen ligger midt
i indsejlingen. Vi vælger at sejle videre til Fontignan, her er
det en lille hyggelig havn, men der sker heller ikke noget som helst, så
endnu en gang ud og så sætter vi kursen mod Port Camague, en havn med 4100 pladser, en kæmpehavn med masser af miljø. Port Camague minder meget om Cap d' Agde i måden den er bygget op på. By, strand og havn er en helhed og det giver en stemning der er til at tage og føle på. Vi synes dog at denne havn er meget mere hyggelig da der ikke er så meget (synlig) turisme, men mere sejlerliv. Vi bliver mødt af en tenderbåd i indsejlingen og får straks anvist en plads på gæstebroen. Båden følger os helt ind og hjælper med at få tovværket fastgjort til bøjen og bagefter fortæller de lidt om havnen og dens faciliteter. Unægtelig en fin service. Klokken var nu ved at være mange, for selv om vi havde planlagt kun at skulle sejle en kort tur i dag, blev det alligevel til 32 sømil, men på grund af at vi er blevet kræsne med hensyn til havne og da vi var kommet sent afsted, var klokken ved at være hen ad 18 inden vi var på plads. Tiki havde med det samme set at der var en stor græsplæne oppe ved indgangen og nu stod hun og hoppede i bar iver for at vi skulle skynde os. Så fik Tiki sin "kvalitetstime" og vi vores fyraftens øl efter en lang sejlerdag, hvor vi nåede at se ikke mindre end 3 havne.
|